Afskedsreception og 50-års jubilæum hos AG Electric d. 28. juni
D. 1. juli har industritekniker Carl Christensen 50-års jubilæum hos AG Electric A/S. I den forbindelse har han også valgt at sige tak for denne gang, hvorfor kunder, leverandører, samarbejdspartnere og familie inviteres til afskedsreception og 50-års jubilæum d. 28. juni.
Der er ikke mange, der kan prale med at have været ansat i det samme firma i 50 år. Én af de få, der dog har opnået denne imponerende milepæl, er industritekniker Carl Christensen, når han den 1. juli 2024 passerer 50-års ansættelse hos AG Electric A/S.
Det bliver dog ikke til mere end 50 år for den langtidsansatte industritekniker, da Carl Christensen i samme ombæring med sit jubilæum vælger at takke af i firmaet.
