Skip to main content

Kokærgård

Elsker du kød fra dyr, hvor velfærden har været i fokus? Eller er du på udkig efter økologiske græsæg eller lokal honning? Så skal du helt klart lægge vejen forbi Kokærgård.

Kokærgård er et mindre, økologisk landbrug, der befinder sig et stykke udenfor den skønne UNESCO-by Christiansfeld på Kokærvej 90. Her bliver du mødt af Jørn, der passer gården og gårdbutikken.

Kokærgård tog sin start i 2016, hvor det hele startede som en kyllingestald, hvilket sidenhen er blevet til to æbleplantager, opdræt af skovgrise, høns, samt en lille, skøn gårdbutik.

Fokus på dyrevelfærd og smagskvalitet

Der er stalddørssalg fra gården alle ugens dage fra klokken 8-20, hvor der sælges økologiske græsæg, økologisk æblemost samt honning fra gårdens bistader.

Hver fredag står Jørn desuden i deres gårdbutik fra kl. 16-18, hvor han sælger kød fra hans økologiske skovgrise. Fælles for det lækre udvalg er fokus på dyrevelfærd og økologi.

Med et besøg hos Kokærgård er du altid sikret en skøn oplevelse i naturskønne omgivelser, hvor kvalitet og god service altid er en selvfølge.

Se mere inde på deres hjemmeside, eller hør mere på tlf. 27 62 46 32 eller via mail til kokaergaard@kokaergaard.dk.