
Oplever du stress, eller ønsker du at genoprette balancen mellem dit mentale og fysiske jeg? Så er Kolding Kropsterapi stedet for dig.
Kolding Kropsterapi ligger i naturskønne omgivelser tæt på centrum i Strandhuse. Klinikken drives af Ricki Hjort Jørgensen, som kombinerer kropsbehandlinger med samtaleterapi, og arbejder dermed effektivt fra to vinkler. Han inddrager kroppen i arbejdet med at finde årsagerne til symptomer, der ofte bunder i indre følelsesmæssige konflikter og psykologiske mønstre.
Ricki har stor erfaring med at hjælpe stressramte ved at tilbyde forløb, der kombinerer alt det bedste fra samtale- og kropsterapi. Han er desuden RAB-godkendt Manuvision- og Totum-kropsterapeut, hvilket sikrer dig en behandling af høj kvalitet.
Stressrehabiliteringsforløb og kombinationsbehandlinger
Hos Kolding Kropsterapi får du professionel kropsterapi eller samtaleterapi enten hver for sig eller i en effektiv kombinationsbehandling. De tilbyder effektive stressrehabiliteringsforløb, hvor kropsterapi og samtaleterapi er integreret. Ved at kombinere de to tilgange skabes en helhedsorienteret behandling, der behandler krop og sind som en samlet enhed.
Kropsterapi er særligt gavnligt for dig, der har brug for at afspænde muskler, nakke, lænd og ryg eller andre fysiske gener, som ofte kan skyldes stress, angst, depression, traumer eller andre former for psykologiske ubalancer.
Psykoterapi
Psykoterapi handler om at støtte mennesker i at få det bedste ud af sig selv, deres relationer og livet, og dermed forbedre livskvaliteten. Hos Kolding Kropsterapi hjælper de klienter gennem livets svære perioder og støtter dem i at nå deres fulde potentiale.
Et psykoterapeutisk forløb hos Kolding Kropsterapi inkluderer kropsarbejde kombineret med en række øvelser, der skaber balance, løsner op for stress og spændinger og hjælper med at bryde selvbegrænsende eller selvdestruktive mønstre. Forløbet kan også hjælpe med at forløse traumer, depression og angst.
Kropsterapi
Kropsterapi skaber flow og bevægelse i kroppen, hvor der før var blokeringer og spændinger. Ved hjælp af hænderne, guider Ricki dig til at løsne de spændinger, der begrænser åndedrættet, muskulaturen og din indstilling til livet.
Kropsterapi er en effektiv behandling af både fysiske og psykiske problemstillinger gennem pulserende massage, akupressur og zoneterapi. Efter behandlingen vil du opleve en ny og dybere kontakt til både din krop og dit sind.
En kropsterapeutisk behandling kan blandt andet være med til at behandle:
- Migræne og spændingshovedpine
- Smerter og træthed i bevægeapparatet, typisk skuldre, ryg, nakke og lænd
- Stress
- Kroniske smerter
- Angst og depression
- Muskelsmerter
- Indre uro
- Ledsmerter
- Søvnproblemer
- Spændinger/anspændthed
Du vil blive mødt med en uhøjtidelig professionalisme, og en varm og direkte tilgang samt den nødvendige tålmodighed, der gør det muligt for dig at realisere dit fulde potentiale.
Kundetilfredshed
Kolding Kropsterapi har modtaget mange gode anmeldelser, blandt andet denne 5-stjernede Google-anmeldelse:
Kæmpe varm anbefaling fra mig. Ricki er virkelig dygtig, behagelig og nærværende, og hans kropsterapi er fantastisk. Jeg har forløst så meget på hans briks, og han er helt eminent til at støtte op om forløsning og hjælpe en med at give helt slip, så man efter sessionen mærker, at arbejdet har været dybt og transformerende. Hans støtte til min stress-rehabilitering og traumeforløsning har været uvurderlig.
Hvorfor vælge Kolding Kropsterapi?
Hvis du ønsker at genetablere kontakten til din krop, undertrykte følelser og glemte behov gennem kropsterapi og psykoterapi, så er Kolding Kropsterapi det rette sted.
