Skip to main content

Villa Gertrud

Hos Villa Gertrud Bed & Breakfast kan du bo billigt, hyggeligt og komfortabelt i nærheden af alle Koldings herligheder.

Annoncørbetalt Indhold

Ved Indrehavn i Kolding ligger det historiske, gamle sømandshjem, som i dag er døbt Villa Gertrud. Husets værelser er individuelt indrettede og, med tanke på miljøet, tilsat gedigne stænk af genbrugsguld. Hjemmet fungerer nu som et Bed & Breakfast hos værtinden Lisbeth G. Østerlund.

Indenfor bliver du mødt af charmerende og hjemlige omgivelser og en afslappet atmosfære, der er perfekt til weekendturen eller små og store ophold i slotsbyen. Villa Gertrud ligger i gåafstand til offentlig transport, byens centrum og universiteterne, så du er tæt på et rigt udvalg af skønne oplevelser og ikke mindst, Naturpark Lillebælt.

En afslappet base

Villa Gertrud rummer ti værelser, der alle er forskelligt og personligt indrettet. Du har f.eks. mulighed for at overnatte i ’Bedstemors drøm’, ’FlowerPower-værelset’ eller ’Den grå eminence’.

Hver morgen serveres der sund og indbydende morgenmad, og til de øvrige måltider har du mulighed for at benytte fælleskøkkenet. På solrige dage er det desuden oplagt at nyde en kold drik eller tænde op for grillen på den urbane og solrige terrasse.

Bemærk også, at Villa Gertud tilbyder 24-timers adgang, parkering af bil og cykel og et solidt lokalkendskab; værtinden er altid klar på at give dig gode tips til oplevelser i nærområdet.

Til pendleren eller midlertidig beboelse

Udover Villa Gertrud så udlejer Lisbeth G. Østerlund forskellige værelser og lejligheder i byen, som kan benyttes i længere perioder til f.eks. håndværkere, pendlere eller studerende.

Også her kan du se frem til velindretterede og indbydende rammer, der gør dit ophold behageligt.

Book dit ophold på villagertrud.dk.

Kontakt
AdresseØsterbrogade 4, 6000 Kolding