Skip to main content

Geografisk Have

I udkanten af Kolding by møder du en oase af planteliv i Geografisk Have, som spreder sig over 14 hektar med planter fra hele verden.

Annoncørbetalt Indhold

I 1918 grundlagde Aksel Olsen en planteskole i det sydlige Kolding. Her udfoldede han sin store interesse for udenlandske planter ved at teste 6000 forskellige planters leveforhold i det danske klima. Planterne blev placeret i grupperinger alt efter deres oprindelse, og frem spirede Geografisk Have, der i dag er et populært udflugtsmål i Kolding.

I haven kan du nyde de mange forskelligartede afdelinger, der bl.a. rummer planter fra Europa, Kina, Japan og Nordamerika. Derudover finder du en væld af temahaver, f.eks. Krydderurtehaven, Naturhaven, Staudehaven, Rosenhaven eller Den Økologiske Køkkenhave, som alle kan give inspiration til din egen have.

Også Væksthusene er et besøg værd, og for de yngste er særligt Bambuslunden og Grotterne attraktive.

For hele familien

Men det er ikke kun planter, der fylder den store have ud. Flere legepladser står klar til friske børn, og i Dyrefolden kan I komme helt tæt på en masse rare dyr. Når sulten melder sig, står Café Lykkefund i sommerperioden klar med en lækker forfriskning.

I hjørnet af haven finder I desuden Kolding Miniby, der er en imponerende genskabning af Kolding by, som den så ud omkring år 1860-1870.

Hele året rundt afholder Geografisk Have tilmed en række arrangementer og aktiviteter til glæde for alle aldre. Kom f.eks. til Plantemarked, Bæredygtigt Julemarked, workshops og grillaften, eller tag med på en af deres mange spændende rundvisninger.

Hold festen i grønne omgivelser

Havens betagende omgivelser er oplagte at tage i brug, når der skal fejres en særlig anledning. Derfor er det muligt at leje lokaler i Væksthuset eller de forskellige pavilloner, og ved større selskaber kan man bestille særlige aktiviteter.

Geografisk Have sørger for rammerne, så du kan nyde din specielle anledning.

Læs meget mere om haven på geografiskhave.dk.

Kontakt
AdresseChristian 4 vej 23, 6000 Kolding