Skip to main content

Drabæks Mølle

Den ikoniske Drabæks Mølle ved Lunderskov er under udvikling, og i dag kan du bl.a. leje de historiske bygninger til den store fest eller konferencen.

Annoncørbetalt Indhold

Drabæks Mølle ligger naturskønt i et fredet område i Lunderskov. Møllen menes at være Danmarks ældste erhvervsvirksomhed med aktivitet fra omkring år 1100, og fra 1536 fungerede den som kongelig vandmølle.

Efter en brand blev møllen genopbygget i 1907 i det udtryk, som den kendes for i dag. Herefter fungerede den som valsemølle helt frem til 2008 – senest for Schackenborg Brød og herefter Kornkammeret.

Og nu er der igen liv på Drabæks Mølle, selvom det ikke er i form af produktion. I 2019 igangsatte parret Tinna Jakobsen og Michael Hjort et større projekt med renovation, bevaring og nybyg, som skal give de historiske bygninger nye funktioner i form af beboelse, café, selskabslokaler og meget mere.

Men selvom bygningernes formål og de indvendige rammer bliver fornyet, så er målet stadig at bibeholde det originale udtryk fra 1907 og bevare de flottes bygningers historiske præg.

Hold dit arrangement hos Drabæks Mølle

Skal dit bryllup afholdes i romantiske og herskabelige omgivelser? Eller skal dine medarbejdere og samarbejdspartnere forkæles lidt ekstra med en konference i historiske og eksklusive rammer?

Møllehuset ved Drabæks Mølle er indrettet til fest og større arrangementer for op til 50 deltagere. Både inde og ude findes gode og moderne faciliteter til hygge såvel som fokus, og der er mulighed for overnatning.

Læs meget mere på drabaeks-moelle.dk.

Kontakt
AdresseMøllegade 30, 6640 Lunderskov