Skip to main content
14. januar 2026

VildMedVin Kolding er nomineret til Årets Initiativ 2025

Flot nominering til lokal vinhandler: VildMedVin Kolding er blandt de tre nominerede til prisen Årets Initiativ 2025 hos Business Kolding.

Af: Nete Hjort Ploug | Foto: VildMedVin Kolding

Med nomineringen får VildMedVin Kolding & Samvær nu chancen for at tage prisen hjem i hård konkurrence med to andre lokale initiativer, der hver især har markeret sig i Kolding.

De nominerede er:

  • Detailværket
  • Lills Comedy Club
  • VildMedVin Kolding & Samvær
Fællesskab og oplevelser som omdrejningspunkt

Hos VildMedVin Kolding bliver nomineringen modtaget med både stolthed og taknemmelighed.

Vi er stolte, ydmyge og meget taknemmelige for anerkendelsen, lyder det fra VildMedVin Kolding, som samtidig understreger, at arbejdet fortsætter uanset hvem der ender med at løbe med prisen:

Uanset hvem prisen tilfalder, så fortsætter vi ufortrødent med det, vi allerbedst kan li’: at skabe oplevelser, værdi og Samvær for alle jer, der gør dagene helt særlige i Klostergade og Kolding midtby.

Vinderen bliver afsløret ved det kommende Award Show, som afholdes på Comwell i denne måned.