Hvis Designskolen Kolding lå i London, Paris eller Barcelona, ville det måske ikke vække opsigt, at en kapacitet som Tom Klinkowstein udstiller et hovedværk. At han vælger Kolding, handler om, at vi gennem en årrække har arbejdet sammen om at rykke på, hvordan vi tænker og bruger design. Vi står midt i globale udfordringer som klima, konflikt og teknologiske skift, og her har Tom været en vigtig sparringspartner i at insistere på, at design ikke kun skal løse problemer, men også hjælpe os med at forstå den tid, vi lever i. For mig er hans besøg et tegn på, at det arbejde, vi laver her i Kolding, har betydning langt ud over byens og landets grænser. For os og for ham, siger studielektor Barnabas Wetton fra Designskolen Kolding.
Verdensnavn besøger Designskolen Kolding
Den amerikanske designer og kunstner Tom Klinkowstein besøger Designskolen Kolding for at udstille et fem meter langt kunstværk. Besøget er en foreløbig kulmination på et mangeårigt samarbejde, der har sat præg på udviklingen af nye tilgange til moderne design, der sætter spor ude i verden.
Navnet Tom Klinkowstein repræsenterer mange ting og på samme tid noget helt specielt. Han har i årtier arbejdet i krydsfeltet mellem design, kunst og fremtidsforestillinger, og hans arbejde er optaget i den permanente samling på Museum of Modern Art i New York. Han har undervist generationer af designere som professor på Hofstra University og adjungeret professor på Pratt Institute. begge steder har han hele tiden insisteret på, at design ikke kun løser opgaver, men også stiller spørgsmål til den verden, vi er en del af. Tom Klinkowstein lægger nu vejen forbi Kolding for at udstille et hovedværk.
Designskolen Kolding og Klinkowstein har samarbejdet i mange år indenfor fremtidens designtanker, og værket Not All Whens Are Time markerer den tætte relation til Kolding.
