Skip to main content
27. september 2023

Tre mænd involveret i voldsepisode

Tirsdag aften var politiet synligt til stede i krydset mellem Haderslevvej og Agtrupvej grundet en voldsepisode mellem tre personer.

Af: Rikke Hansen | Foto:

PRESSEMEDDELELSE FRA SYDØSTJYLLANDS POLITI

Tirsdag aften var Sydøstjyllands Politi synligt til stede i krydset mellem Haderslevvej og Agtrupvej i Kolding. Hændelsen omhandlede en voldsepisode mellem tre personer.

Sydøstjyllands Politi modtog anmeldelse om en voldsepisode i Kolding kl. ca. 21.40 tirsdag aften. Da politiet nåede frem var en 32-årig mand fra Kolding til stede, og han var under hændelsen blevet stukket med en ukendt genstand i den ene balle.

Politiets efterforskning førte senere på natten til anholdelse af to mænd fra Kolding på henholdsvis 31 år og 21 år, som mistænkes for at være involveret i hændelsen. Begge mænd er efter afhøring blevet løsladt igen, men efterforskningen af voldsepisoden fortsætter. De to mænd er fortsat sigtet for kvalificeret vold.

Sydøstjyllands Politi betragter voldsepisoden som en isoleret hændelse mellem nogle personer.

Af hensyn til den videre efterforskning så kan Sydøstjyllands Politi ikke dele flere oplysninger om sagen.