Skip to main content
10. juli 2024

Spark sommerferien i gang: Kom til stort sommerudsalg i Books & Beans

Læsestof til hængekøjen, til poolkanten eller til regnvejrsdage i sommerhuset? Books & Beans Kolding har det hele! Sving forbi deres store sommerudsalg og find bøgerne til din ferie.

Af: Josefine Lilja | Foto: Books & Beans

Hos Books & Beans kan du lige nu finde din sommerferielæsning til en skarp pris. I deres store sommerudsalg finder du bøger til både krimielskere, pladerromantikere, young adults og børn. 

Med besparelser på op mod 50%, er der god grund til at medbringe det store indkøbsnet. Sommerudsalget er den perfekte mulighed (eller undskyldning) for at tanke op på læsestof til ferien.

Hos Books & Beans har de fyldt en hel reol med gode, spændende bøger til halv pris. Foto: Books & Beans Kolding
Ned i gear og nærvær med børnene

Sommerferien giver for mange tid til at gribe bøgerne og dykke ned i spændende fortællinger og vilde verdener. Til gavn for både kroppen og hovedet. Læsning sænker nemlig stressniveauet og styrker din hjerne og din empati.

Læsning er også en hyggelig aktivitet med børn. Alt fra højtlæsning til fælleslæsning i stilhed kan skabe en følelse af nærvær og ro. Tag børnene med i Books & Beans, så de selv kan vælge bøger, der interesserer dem – der er naturligvis også et udvalg af børnebøger i udsalget.

Stort udvalg af børnebøger i sommerudsalget – alt sammen nedsat med 50 procent. Foto: Books & Beans

Får du brug for en pause undervejs i bog-shoppingen, kan du slå dig ned og tage en kop kaffe og cookie i boghandlens café.

God sommer og god læselyst!