Mange er påvirket af stigende priser, høje renter og uro i verden, og når den bekymring fylder, begynder man at holde ekstra godt fast i pengene. Det overraskende er, at det ikke kun er luksus, der spares væk, men også sundhed, siger Søren.Det er velkendt, at der er en tydelig sammenhæng mellem økonomi og tandsundhed. Jo dårligere man er stillet socioøkonomisk, jo dårligere er ens tandsundhed også typisk. Når hverdagen er presset, bliver tandlægebesøgene færre, og i nogle tilfælde fravælges de helt, forklarer Søren.
Mange steder kæmper familier med at få økonomien til at hænge sammen. Kombinér dette med, at mange oplever en generel usikkerhed om fremtiden på grund af uro i verden og stigende priser - det får den uheldige konsekvens, at tandsundhed nedprioriteres. Det ses tydeligt i den historiske data, og nu kan vi ligeledes se, at visse områder er mere udsatte end andre.
Negativ udvikling siden 2006
Tallene fra Danmarks Statistik viser også, at danskernes tandlægebesøg har været støt faldende siden 2006. Det er en bekymrende tendens, mener Søren Sehested, som ikke ser faldet som et tegn på bedre tandsundhed. Tværtimod.Jeg er overbevist om, at det ikke skyldes, at danskerne har fået sundere tænder. Vi oplever i stedet, at flere udskyder større behandlinger, og vi får generelt flere afbud begrundet i økonomi end tidligere. Mange holder igen på forbruget, fordi de føler sig økonomisk utrygge, vurderer han.Det er desværre et udtryk for en omvendt logik, da regelmæssige tandlægebesøg sikrer, at små problemer ikke vokser sig store. Og det er de store problemer, der virkelig koster dyrt, forklarer Søren.
Med tænder er det sjældent, at noget bliver bedre af at vente. Et lille hul kan udvikle sig, så det senere kræver en rodbehandling, og en simpel tandkødsbetændelse kan ende med parodontitis. Jo længere man udskyder problemerne, jo dyrere og mere omfattende bliver behandlingen, siger han og fortsætter: Den sikreste måde at spare penge på er faktisk at gå regelmæssigt til tandlæge. På den måde opdager vi problemerne tidligt, og det kan i mange tilfælde forhindre både smertefulde og dyre behandlinger senere.
Uligheden kræver mere end en tandkonto
Regeringens nyindførte tandkonto kan blive et skridt i den rigtige retning, når det gælder forebyggelse og adgang til tandlægen, men ifølge Søren Sehested er det langt fra en komplet løsning.Alt, hvad der kan gøre det lettere økonomisk at gå regelmæssigt til tandlæge, er grundlæggende positivt. For mange er det netop udgiften, der gør, at man udskyder eller helt springer besøgene over. Hvis tandkontoen kan sænke den barriere, kan den være med til at få flere tilbage i tandlægestolen, siger han.Samtidig deler han den bekymring, som flere i branchen har rejst: at den nye ordning finansieres ved at fjerne eksisterende tilskud, og på den måde risikerer man at rykke tilskudsmidlerne fra syge patienter til raske patienter.
Jeg er nervøs for, at den nye aftale i praksis kan komme til at forringe tandsundheden for nogle af dem, der har allermest brug for hjælp. Det gælder for eksempel patienter med parodontitis, som i dag får målrettede tilskud til deres behandling. Hvis de tilskud forsvinder, kan regningen - og de tilhørende sundhedskonsekvenser - blive uoverskuelig for mange, siger Søren Sehested.Han understreger, at uligheden ikke udelukkende er en økonomisk kamp, men også en informationskamp.
Det handler også om oplysning og forebyggelse. Vi skal især have de unge og de økonomisk pressede grupper til at forstå, at regelmæssige tandlægebesøg ikke er en luksus, men en investering i både sundhed og privatøkonomi. Jo tidligere problemer opdages, jo nemmere og billigere er de at behandle.Ifølge Søren Sehested bør tandkontoen derfor gentænkes, så den ikke risikerer at forværre tandsundheden blandt de mest udsatte. Samtidig efterlyser han målrettede oplysningskampagner, hvis den sociale ulighed i tandsundhed reelt skal mindskes. Tallene taler nemlig deres eget tydelige sprog: Der eksisterer en social ulighed i tandsundhed på tværs af landet - og et sundt smil bør ikke afhænge af dit postnummer.
