Skip to main content
17. juni 2024

Risiko for demens ved høretab: Apotek i Kolding laver gratis test

Ny forskning fra Syddansk Universitet viser en sammenhæng mellem ubehandlet høretab og øget risiko for demens. Kolding Løve Apotek i Kolding Storcenter inviterer alle til at få taget en gratis høretest den 25. juni.

Af: Din Hørespecialist | Foto: Din Hørespecialist
PRESSEMEDDELELSE

I et nyt studie fra Syddansk Universitet har forskere fundet en sammenhæng mellem høretab og udviklingen af demens. Risikoen for at udvikle demens er op til 13 procent højere hos personer med høretab, og personer med et svært høretab har op til 20 procent forøget risiko for at udvikle demens.

Vi kunne se, at risikoen for at udvikle demens var 20 procent forøget for personer, som ikke brugte høreapparat, sammenlignet med personer med normal hørelse. Personer, som brugte høreapparat, havde en 6 procent forøget risiko for at udvikle demens. Det tyder altså på, at brug af høreapparat kan forebygge eller forsinke udviklingen af demens, fortæller adjunkt Manuella Lech Cantuaria fra Klinisk Institut ved Syddansk Universitet, hvor studiet er foretaget med data fra hele 573.088 personer.

Det skønnes, at op mod 800.000 danskere har nedsat hørelse.

Apotek i Kolding tester hørelsen gratis

Kolding Løve Apotek i Kolding Storcenter inviterer til gratis høretest, hvor man på få minutter kan få afklaret, om man har et høretab, der kræver behandling.

Kolding Løve Apotek i Kolding Storcenter tilbyder en vejledende høretest og samtale med en ekspert fra Din Hørespecialist, der kan fortælle og svare på spørgsmål om nedsat hørelse, høreapparater, og hvordan man kan få hjælp. Som noget nyt har Din Hørespecialist indgået et samarbejde med Alzheimerforeningen, der blandt andet har givet hørespecialisterne mere viden om hørelse og demens.

Arrangementet er gratis og uforpligtende og foregår:
Tirsdag den 25. juni på Kolding Løve Apotek i Kolding Storcenter kl. 10.00-14.00.

Fakta:

Din Hørespecialist er en landsdækkende kæde med 25 høreklinikker, der yder rådgivning om høreapparater fra producenterne Widex og Signia. Høreklinikkerne er specialiseret i nøjagtig, individuel tilpasning af høreapparater ved hjælp af markedets førende teknologi. Tlf.: 70 11 10 70, www.dinhs.dk/hoereklinik-kolding