04. februar 2025

Lokal kunstner får anerkendelse på den internationale kunstscene: Oplev værkerne i Nr. Bjert

Kunstneren Helene Kristensen bidrager med sine kunstværker i prestigefyldt udstilling på Hong Art Museum i Kina. Værkerne vender snart hjem, hvor du kan opleve dem og nye værker hos JHK Arts kunstgalleri.

Lokal kunstner får anerkendelse på den internationale kunstscene: Oplev værkerne i Nr. Bjert
Af: Nete Hjort | Foto: JHK Art

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Den danske kunstner og ene halvdel af duoen JHK Art, Helene Kristensen, har vakt interesse og anerkendelse på den internationale kunstscene.
Udstiller malerier på den anden side af kloden
Otte af hendes malerier er nemlig særligt udvalgt til den internationale kunstudstilling Cultural Symphony: Echoes of Contemporary Western Art in China på Hong Art Museum i den kinesiske millionby, Chongqing. Helene Kristensen har deltaget i flere tv-interviews, der er blevet vist på kinesisk TV samt været omtalt og citereret i kinesiske medier. Helene Kristensen og hendes kunst har blandt andet fået spalteplads i den store kinesiske avis, Chongqing World News. Helenes malerier har været udstillet på museet i Kina siden den 26. januar i flot selskab med 28 andre europæiske samtidskunstnere. Udstillingen varer til den 1. marts 2025, hvorefter malerierne atter finder hjem til galleriet i Nr. Bjert.
Kina som inspirationskilde til nye værker
Kunstnerparret John og Helene Kristensen har boet adskillelige steder i verden, men har, for nu, slået sig ned i den gamle præstegård i Nr. Bjert. Oplevelser i udlandet og mødet med andre kulturer vil dog altid være en kraftig inspirationskilde for kunstneren. Siden sin hjemkomst fra Kina har Helene arbejdet på flere malerier, der er inspireret af den pulserende kinesiske metropol, Chongqing.
Få malerierne med hjem i stuen
Hvis du ligesom resten af kunstverdenen har fået øje på Helene Kristensens maleriske univers, kan du lokalt lidt uden for Kolding se malerierne med dine egne øjne i JHK Arts galleri på Nr. Bjertvej 75. Du kan også de dem på hjemmesiden jhkart.dk. Kunstgalleriet har åbent fra kl. 14-17 hver onsdag og fredag, hvor du er garanteret en inspirerende kunstoplevelse. Du kan også aflægge galleriet et besøg fra kl. 10-14 om lørdagen samt efter aftale. På webshoppen www.kunst-plakat.dk har du mulighed for at købe kunsttryk af værkerne. Alle plakaterne er trykt i et begrænset oplag, er nummereret og signeret. Har du brug for hjælp til at finde det perfekte kunstværk, eller ønsker du at bestille et unikt maleri, kan du kontakte JHK Art på tlf. 7870 6010 eller mail@jhkart.dk.

Galleri

Event Information