Skip to main content
12. maj 2026

Kortvarig spærring ved frakørsel 62 Kolding Ø

Frakørsel 62 Kolding Ø på Sønderjyske Motorvej vil være spærret to aftener og nætter i sydgående retning mod Kolding mellem den 18. og 20. maj.

Af: Vejdirektoratet | Foto: Vejdirektoratet
PRESSEMEDDELELSE

Vejdirektoratet skal i forbindelse med udvidelsen af E45/E20 Sønderjyske Motorvej ved Kolding udføre arbejde på frakørsel 62 Kolding Ø i sydgående retning mod Kolding.

Arbejdet betyder, at trafikanter der skal mod Kolding skal ud på en omkørsel ad to omgange i løbet af aften- og nattetimerne.

Trafikale konsekvenser

Frakørsel 62 Kolding Ø er spærret i sydgående retning mod Kolding to aftener og nætter.

  • Fra mandag den 18. maj klokken 18.30 til tirsdag den 19. maj klokken 06.00.
  • Fra tirsdag den 19. maj klokken 18.30 til onsdag den 20. maj klokken 06.00.

Trafikanter der skal af mod Kolding, skal fortsat køre af ved Kolding Ø, men i stedet holde til højre og følge omkørsel via Højvangen og rundt i rundkørslen ved Vejlevej. Herefter kan man komme under motorvejen og fortsætte ad Fynsvej mod Kolding Øst.

Trafikanter der skal mod Vejle/Billund kan fortsat benytte frakørslen.

Vejdirektoratet beklager de gener, arbejdet medfører.

Læs mere om Udbygning af Sønderjyske Motorvej ved Kolding E45/E20 | Vejdirektoratet