Skip to main content
21. juni 2024

Kom til fødselsdagsweekend i Bjert Gamle Brugs

Der er god grund til at finde flagene frem, Bjert Gamle Brugs fylder nemlig 8 år, og det fejres i weekenden den 21.-23. juni.

Af: Isabella Fuglsang | Foto: Unsplash

På Vesterløkke 5 i Sdr. Bjert står specialøl, kropspleje og gavekurve side om side med lokalt producerede råvarer, brugskunst og keramik. Indtil 2015 husede lokalerne øst for Kolding en Dagli’Brugsen, men selvom man den dag i dag stadig kan foretage sine indkøb på adressen, så er Bjert Gamle Brugs meget mere end det – nemlig et lokalt samlingssted og en moderne markedsplads.

I anledning af stedets 8 års fødselsdag inviteres der til fødselsdagsweekend, som du ikke vil misse!

Nedsatte priser, romsmagning og god musik

Fødselsdagen fejres med ekstraordinære priser og 10 % rabat på næsten alle varer i butikken. Tilbudet gælder dog ikke ja-tak-tilbud eller kommissions-varer.

Fredag aften står i romsmagnings tegn sammen med Mads fra MacY. Her kan du se frem til at smage dig gennem otte lækre Spirit Drinks fra A.H. Riise og Santos Dumont. Mads er ægte rom-nørd og hiver dig med på en velsmagende rejse, hvor du får lov at smage otte forskellige lækre flasker. Se mere om arrangementet her.

Lørdag eftermiddag klokken 13.30 er der fødselsdags-BANKO i Bjert Gamle Brugs med gevinster for tusindvis af kroner. Der er stadig enkelte billetter, som du kan skaffe dig her.

Lørdag aften indtages scenen af selveste Troels Trier, som vil undeholde med sit Zombie-show kl. 19.30. Du kan også nå at købe en billet til dette show her.

Fødselsdagskonkurrence

Du kan også med fordel hoppe ind forbi Bjert Gamle Brugs’ Facebookside, hvor du kan deltage i en skøn fødselsdagskonkurrence om en gavekurv fyldt med lækre vine, specialøl, portvin og delikatesser til en værdi af 1.212 kroner.

Vinderen findes på søndag den 23. juni, så du skal være hurtig, hvis du skal være blandt de heldige, der deltager.