Skip to main content
23. august 2023

Koldingenserne spenderer mere på renovering

I en tid, hvor mange ellers holder igen med store forbrugsgoder, har koldingenserne skruet op for renovering i hjemmet.

Af: Viktor Bork | Foto:

PRESSEMEDDELELSE FRA OK KØKKENRENOVERING

I en tid, hvor mange ellers holder igen med store forbrugsgoder, har koldingenserne skruet op for renovering i hjemmet.

Danskerne holder igen med store forbrugsgoder, og dog vokser renoveringsprojekterne i hjemmene. Ifølge Danmarks Statistiks forbrugertillidsindikator for maj vurderer forbrugerne ikke, at det er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder i øjeblikket. Det går dog stik imod oplevelsen hos OK Køkkenrenovering i Kolding, som har speciale i renovering af køkken, bad og garderobe. Her er den gennemsnitlige ordre vokset med mere end ni procent i første kvartal af 2023 sammenlignet med samme periode sidste år. Ud over at bestillingerne er blevet større, er der kommet flere af dem, og i første kvartal er antallet af kundehenvendelser steget med over 30 procent sammenlignet med første kvartal i 2022.

Ifølge Jacob Wassermann, forhandler hos OK Køkkenrenovering i Kolding, skyldes ordrestigningen til dels, at materialeprisen er blevet dyrere, og ikke mindst, at koldingenserne i stigende grad ønsker skræddersyet renovering, der løfter funktionaliteten og det visuelle udtryk i hjemmet.

Renoveringsopgaverne er blevet mere specialiseret med tiden på baggrund af kundernes efterspørgsel. Kunderne vil stadig gerne have udført de mere almindelige typer renoveringsprojekter som at få malet og udskiftet låger med nye, men vi ser altså også nu, at flere bestiller skræddersyede løsninger som at få udvidet eller flyttet køkkenet og udskiftet skabe med skuffer, siger Jacob Wassermann.

Boligprojekter er blevet dyrere

Med inflation og energikrise er det generelt blevet dyrere at få lavet boligprojekter i Danmark. Ifølge en analyse fra Dansk Industri er prisen på især materialer som jern, stål, træ, tømmer og betonelementer steget, ligesom at produktion, import og transport af råvarerne er blevet dyrere.

Det er dyrere end normalt at få lavet boligprojekter, men under renovering genanvender vi store dele af de eksisterende materialer – for eksempel korpus i køkkenet eller badeværelsesmøblet. Det sparer kunderne for mange penge på nye byggematerialer, og det kan vi mærke, at kunderne vægter for tiden. Jo billigere boligløsningerne er, des større økonomisk råderum har de til at få lavet de ønskede store boligprojekter, siger Michael Riis.

Virksomheders råvaremangel får flere til at renovere

Byggematerialer er ikke alene blevet dyrere, men også sværere at anskaffe for danske virksomheder, og ifølge en analyse fra Dansk Industri havde over halvdelen af virksomhederne inden for industri og byggeri mangel på materialer sidste sommer. Ifølge Sebastian Zenker, ekspert i forbrugeradfærd og professor i afsætningsøkonomi ved Copenhagen Business School, har det givet genbrugstrenden vind i sejlene.

Virksomheder har manglet råvarer som træ og stål og derfor været udfordret på at levere blandt andet sæsonvarer i tide. Det har fået folk til at søge andre veje og investere i andre alternativer end nykøb, siger Sebastian Zenker.

OK Køkkenrenovering er en landsdækkende kæde, der siden stiftelsen i 2008 har specialiseret sig i at renovere køkken, bad og garderobe. Kæden har lokale afdelinger fordelt på 16 distrikter fordelt i landet. Læs mere på www.okkr.dk