Børn i 4.-5. klasse lærer om biodiversitet
Hver torsdag fra kl. 15.30-17.00 i ugerne 43 til 49 bliver dørene til Kolding Gymnasium slået op for børn i 4.-5. klasse, som har lyst til at lege med sjove og inspirerende aktiviteter, forsøg og eksperimenter. Det overordnede emne er biodiversitet, og "miniforskerne” lærer i løbet af de 7 uger om det mylder af liv, som vi mennesker deler planeten med. Børnene skal blandt andet lede efter insekter og planter i gymnasiets nærområde og undersøge dem nærmere under lup, de skal grave efter fossiler, de skal spille spil om arternes slægtskab og i det hele taget blive klogere på, hvordan alt liv er i familie med hinanden.Frivillige gymnasieelever underviser børn
Videnskabsklubben er en ikke-statslig organisation, som arbejder for at tilbyde børn og unge et inspirerende og præstationsfrit fritidstilbud, hvor de på tværs af baggrund, køn og alder kan mødes og undre sig i fællesskab. Det er frivillige gymnasieelever, der underviser de yngre børn i Videnskabsklubben - og det er der en helt særlig grund til, fortæller klubbens direktør:De unges frivillige indsats føjer til oplevelsen af at være i et præstationsfrit rum. Vi skaber rammerne for, at børn og unge kan mødes i et interessefællesskab, hvor det ikke handler om at være bedst, men om at være med. Det er der rigtig mange, der har brug for, siger Rikke Schmidt Kjærgaard, som selv er tidligere forsker og blandt andet har en ph.d. i forskningskommunikation.Videnskabsklubben er et nationalt initiativ og findes i mange steder i Danmark, men det er første gang, at tilbuddet kommer til Kolding.
Fotos: Videnskabsklubben
Kontaktoplysninger: Charlotte Price Hoffmann (kommunikations- og PR-ansvarlig i Videnskabsklubben) Tlf. 61 10 71 93 / mail: charlotte@videnskabsklubben.dk Rikke Schmidt Kjærgaard (administrerende direktør i Videnskabsklubben) Tlf. 26 18 47 79 / mail: rikke@videnskabsklubben.dk