Skip to main content

Heels Class hos Dance Studie

Har du nogensinde drømt om at kunne gå catwalk eller danse i høje hæle? Så har du nu den perfekte mulighed for at lære det hos Dance Studie.

Af: Andreas Hjort | Foto: Unsplash

Find dine danse-hæle frem og kom til Heels Class hos Dance Studie fredag den 14. juni.

Hvis du har drømt om at mestre catwalken, danse i hæle eller lære en heels-koreografi, så er dette din chance.

Ingen erfaring er påkrævet

Alle er velkomne, og det er ikke nødvendigt at have erfaring med at danse i hæle. Uanset dit niveau, vil instruktør Nova Aabye kunne vejlede dig. Dog skal du være over 18 år for at deltage.

Medbring dine egne danse-hæle og noget komfortabelt, sort og eventuelt pænt eller festligt tøj, som du kan bevæge dig i.

Skal du med? Så tilmeld dig nu.

27. maj 2024

Ny politidirektør til Sydøstjyllands Politi

Den 1. august 2024 tiltræder Henriette Rosenborg Larsen som ny politidirektør ved Sydøstjyllands Politi.

Af: Sydøstjyllands Politi | Foto: Sydøstjyllands Politi
PRESSEMEDDELELSE

Rigspolitiet og Rigsadvokaten har i dag offentliggjort, at det bliver Henriette Rosenborg Larsen, der bliver den nye politidirektør i Sydøstjyllands Politi.

Vi ser meget frem til at byde Henriette Rosenborg Larsen velkommen som ny politidirektør i Sydøstjyllands Politi. Hun kommer fra en stilling som statsadvokat hos Rigsadvokaten, og hun har også tidligere været bl.a. chefanklager ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Hun har derfor stor erfaring og et bredt kendskab til både politi og anklagemyndighed. Jeg ønsker hende held og lykke i stillingen og ved at både ledere og medarbejdere i politikredsen ser frem til samarbejdet, udtaler nuværende politidirektør Jørgen Abrahamsen.

Politidirektør Jørgen Abrahamsen går på pension, når hans kontrakt udløber den 31. juli 2024.

Jørgen Abrahamsen har været politidirektør i Sydøstjyllands Politi siden 2015.

Strandhuse Terapi

Hvis du ønsker at genetablere kontakten til din krop, undertrykte følelser og glemte behov, så skal du besøge Strandhuse Terapi.

Annoncørbetalt Indhold

Oplever du stress eller ønsker du at genoprette balancen mellem dit mentale og fysiske jeg? Så er Strandhuse Terapi stedet for dig.

Strandhuse Terapi ligger i naturskønne omgivelser tæt på centrum i Strandhuse. Klinikken drives af Ricki Hjort Jørgensen, som kombinerer kropsbehandlinger med samtaleterapi, og arbejder dermed effektivt fra to vinkler. Han inddrager kroppen i arbejdet med at finde årsagerne til symptomer, der ofte bunder i indre følelsesmæssige konflikter og psykologiske mønstre.

Ricki har stor erfaring med at hjælpe stressramte ved at tilbyde dette forløb, der kombinerer alt det bedste fra samtale- og kropsterapi.

Psykoterapi

Psykoterapi handler om at støtte mennesker i at få det bedste ud af sig selv, sine relationer og livet, og dermed forbedre livskvaliteten. Hos Strandhuse Terapi hjælper de klienter gennem livets svære perioder og støtter dem i at nå deres fulde potentiale.

Et psykoterapeutisk forløb hos Strandhuse Terapi inkluderer kropsarbejde kombineret med en række øvelser, der skaber balance, løsner op for stress og spændinger og hjælper med at bryde selvbegrænsende eller selvdestruktive mønstre, samt forløse traumer, depression og angst.

Kropsterapi

Kropsterapi skaber flow og bevægelse i kroppen, hvor der før var blokeringer og spændinger. Ved hjælp af hænderne, guider Ricki dig til at løsne de spændinger, der begrænser åndedrættet, muskulaturen og din indstilling til livet.

Kropsterapi er en effektiv behandling af både fysiske og psykiske problemstillinger gennem pulserende massage, akupressur og zoneterapi. Efter behandlingen vil du opleve en ny og dybere kontakt til både din krop og dit sind.

En kropsterapeutisk behandling kan blandt andet være med til at behandle:

  • Migræne og spændingshovedpine
  • Smerter og træthed i bevægeapparatet, typisk skuldre, ryg, nakke og lænd
  • Stress
  • Kroniske smerter
  • Angst og depression
  • Muskelsmerter
  • Indre uro
  • Ledsmerter
  • Søvnproblemer
  • Spændinger/anspændthed

Du vil blive mødt med en uhøjtidelig professionalisme, og en varm og direkte tilgang, samt den nødvendige tålmodighed, der gør det muligt for dig at realisere dit fulde potentiale.

Hvis du ønsker at genoprette balancen i dit nervesystem og genetablere kontakten til din krop, undertrykte følelser og glemte behov gennem kropsterapi og psykoterapi, så skal du besøge Strandhuse Terapi.

Syddansk Universitet og Kolding Kommune indgår partnerskabsaftale

Der er mandag den 27. maj 2024 givet håndslag på en styrket indsats imellem Kolding Kommune og Syddansk Universitet i arbejdet med at udvikle hele byen og det lokale arbejdsmarked samt gøre SDU’s campus til et endnu mere attraktivt sted at studere.

Af: Syddansk Universitet | Foto: Ritzau / Syddansk Universitet
PRESSEMEDDELELSE

Syddansk Universitet og Kolding Kommune sætter skub i den fælles ambition om at understøtte Kolding som en attraktiv studieby og et stærkt SDU Kolding med relevante uddannelser, der imødekommer arbejdsmarkedets behov og efterspørgsel på arbejdskraft.

Det sker med underskrivelsen af en partnerskabsaftale, der løber frem til 2028. Aftalen rummer fem mål med dertilhørende indsatser:

  1. SDU’s tilstedeværelse skal styrkes og rekrutteringen af studerende til SDU Kolding skal øges
  2. Rekrutteringen og fastholdelsen af internationale studerende skal styrkes
  3. En endnu bedre understøttelse af dimittenders overgang til arbejdsmarkedet
  4. Et styrket samarbejde med det lokale og regionale erhvervsliv i Trekantområdet og regionen
  5. Udviklingen af forsknings- og uddannelsesaktiviteter i Kolding skal understøttes med økonomisk bæredygtighed

Partnerskaber giver optimale betingelser for kvalitet og vækst

Ifølge rektor på Syddansk Universitet Jens Ringsmose blæser der positive vinde over uddannelsestilbuddene i Kolding Kommune, som nu forstærkes af en øget indsats overfor det lokale og regionale arbejdsmarked.

Jeg er meget glad for, at vi har indgået en partnerskabsaftale med Kolding Kommune, så SDU fastholder og udbygger positionen som hele Region Syddanmarks universitet. Tankegangen med en tæt dialog mellem kommune, erhvervsliv og universitet har vi gode erfaringer med, og den er afgørende for, at vi kan skabe stor værdi for og med samfundet. Der er en meget positiv udvikling i Kolding, hvor vi har fået godkendt nye uddannelser – og der skal lyde en stor tak til Kolding Kommune for den store indsats hidtil og i arbejdet med den nye aftale, siger han.

Merete Dissing, der er kommunaldirektør i Kolding Kommune, udtrykker ligeledes begejstring over den nye aftale, som er med til at cementere det mangeårige tætte samarbejde omkring campus og Kolding som en attraktiv studieby.

Jeg anser vores campusområde som én af Koldings helt centrale styrkepositioner og her er SDU selvfølgelig en nøgleaktør. Det er afgørende, at kommunens og regionens virksomheder fortsat kan rekruttere den nødvendige arbejdskraft – og derfor er vi meget begejstrede for, at der allerede efter sommerferien kommer nye, attraktive uddannelser til SDU i Kolding. Samtidig er det en stor glæde, at vi er enige om at arbejde for oprettelse af nye sundheds- og ingeniøruddannelser hos SDU Kolding i de kommende år, udtaler Merete Dissing.

Løbende evaluering

Aftalen træder officielt i kraft d. 1. juni 2024 og udløber automatisk ved udgangen af 2028. Senest ved 2. kvartal 2028 træffes der en beslutning om, hvorvidt partnerskabsaftalen skal forlænges og/eller genforhandles.

Partnerskabsaftalen evalueres løbende i forbindelse med årlige møder mellem SDU og Kolding Kommune, hvor både rektor og kommunaldirektør deltager.

Nu åbner Leo’s Legeland i Kolding

Den 30. maj slår nordens største og mest besøgte legelandskæde dørene op til et nyt legeland i Kolding Storcenter. Med et legeområde på 4.000 kvadratmeter bliver legelandet i Kolding en ny attraktion for legeglade børn og deres familier.

Af: Leo's Legeland | Foto: Leo's Legeland
PRESSEMEDDELELSE

Klokken 10 om morgenen den 30. maj er det tid til åbningen af Leo’s Legeland i Kolding. Kl. 9.30 forventes det, at byens borgmester og direktøren af Kolding Storcenter sammen vil klippe det symbolske bånd og officielt åbne legelandet for offentligheden.

I det nye legeland i Kolding vil børnene blive mødt af 8.000 kvadratmeter fyldt med klatretårne, rutsjebaner, sportsaktiviteter og leg.

Vi er meget glade for at kunne åbne endnu et legeland i Danmark og give flere legeglade børn mulighed for at besøge os. Hos Leo’s får børnene både leget og bevæget sig. I løbet af tre timer i vores legeland går et barn i gennemsnit 11.600 skridt, hvilket er fantastisk, da det svarer til syv kilometer, siger Joakim Gunler, der er CEO i Leo’s Legeland.

Det første Leo’s Legeland i Danmark åbnede i Aalborg i 2013, og siden da har Leo’s åbnet legelande i Århus, Herlev, Ishøj, Odense og nu i Kolding.

Det er med stor glæde, at vi byder Leo’s Legeland velkommen i Kolding Storcenter. Som en stærk familiedestination bliver Leo’s Legeland en spændende og vigtig del af vores shopping- og oplevelsestilbud for børnefamilier, siger Kristina Buchwald Laursen, der er marketingchef hos Kolding Storcenter.

Compass Fairs ApS udvider med overtagelse af Kolding og Hedensted Messerne

Compass Fairs ApS, en førende arrangør af Bolig & Livsstilsmesser i mere end et kvart århundrede, er stolte over at annoncere den officielle overtagelse af boligmesserne i Kolding og Hedensted.

Af: Compass Fairs ApS | Foto: Compass Fairs ApS
PRESSEMEDDELELSE

Denne udvidelse styrker virksomhedens tilstedeværelse i Danmark og understreger deres forpligtelse til at levere førsteklasses messeoplevelser for både udstillere og besøgende.

Med mere end 25 års erfaring som arrangør af 11 succesfulde Bolig & Livsstilsmesser, er Compass Fairs ApS velkendt for deres evne til at skabe dynamiske platforme, hvor virksomheder kan præsentere deres nyeste produkter og tjenester til et målrettet publikum, som søger gode messetilbud, nyheder, inspiration samt gode tips.

Compass Fairs ekspertise inden for messeplanlægning sikrer en effektiv og engagerende tilgang til hvert arrangement, hvilket gør hver messe til en vigtig begivenhed for både udstillere og tusindvis af messegæster.

Naturligt skridt

Overtagelsen af messerne i Kolding og Hedensted er et naturligt skridt i vores strategi om at udvide og forbedre vores messeportefølje, siger Martin Boilesen, Messechef for Compass Fairs ApS. Vi er begejstrede for at kunne tilføre vores ekspertise og passion for messearrangementer til disse to nye lokationer og ser frem til at byde velkommen til to travle messedage.

Kolding Messen afholdes i Sydbank Arena den 2.-3. november 2024, og Hedensted Messen afholdes i Hedensted centret den 18.-19. oktober 2025.

Messerne vil stå klar med mange lokale udstillere inden for boligforbedring, moderne indretning, delikatesser og livsstil. Messerne er en unik mulighed for, at virksomheder kan vise flaget, få nye relevante leads samt booste salget.

Compass Fairs ApS ser frem til at byde både nye og tilbagevendende udstillere samt messegæster velkommen til deres spændende messer.

For yderligere information, besøg www.boligdage.dk.

Ovethi – Dansk Dæk Service bliver ny distributør af Viking dæk i Danmark

Igennem mere end 30 år har Ovethi – Dansk Dæk Service samarbejdet med Continental-koncernen. Samarbejdet fortsætter mellem to de virksomheder, men i løbet af 2024 vil Gislaved blive erstattet af Viking i Ovethis produktsortiment.

Af: Viktor Bork | Foto: Ovethi – Dansk Dæk Service

Continental er anerkendt som en af verdens førende dækproducenter, og koncernens massive investeringer i forskning, teknologi og udvikling gennemsyrer alle producentens dækmærker, der foruden deres eget brand også omfatter Barum, Gislaved og Viking.

Takket være samarbejdet mellem Continental-koncernen som producent og Ovethi – Dansk Dæk Service som distributør har du igennem de seneste 30 år kunnet få Gislaved-dæk hos danske forhandlere, men nu er en ændring på vej.

Samarbejdet mellem de to virksomheder fortsætter ufortrødent, men i løbet af 2024 vil Gislaved blive erstattet af Viking i Ovethis produktsortiment.

Viking er et af markedets stærkeste dæk til personbiler, SUV’er og varevogne. Og vi har gode erfaringer med Continental-koncernens professionelle og engagerede support til hele værdikæden, både når det drejer sig om forsyningssikkerhed, viden og support. Så vi ser meget frem til at levere og supportere Viking-dæk til det danske marked, siger salgschef Mogens Petersen fra A/S Ovethi – Dansk Dæk Service.

Stærkt brand – stærkt samarbejde

Viking tager afsæt i Continental-koncernens mangeårige arbejde og udvikling på lange stræk, og dækket deler teknologi og egenskaber med Gislaved.

Dækproducenten er oprindeligt et norsk mærke, men fabrikken blev for flere år siden opkøbt af den tyske Continental-koncern. I dag er det en del af dækgigantens enorme produktionsfaciliteter, der producerer kvalitetsdæk til alle bil- og vogntyper.

Selv ser Continental-koncernen også med positive briller på det fortsatte samarbejde:

Vi er rigtig glade for at fortsætte samarbejdet med Ovethi. De kender kravene såvel fra forhandlerne og de professionelle brugere som de private forbrugere. Og med Vikings produktsortiment, der både omfatter sommerdæk, vinterdæk og helårsdæk, er vi sikre på, at markedet vil kvittere positivt, når Ovethi for alvor gør Viking-mærket kendt i Danmark, siger adm. direktør Georg Nielsen fra Continental Dæk Danmark A/S.

Viking-dæk tilbydes allerede nu på Ovethis salgs- og bestillingsplatforme, og i den kommende tid vil forhandlere få nærmere information om dækkenes egenskaber og fordele.

Du kan læse mere om samarbejdet her.

Unik Pop-Up Shop i Amoode

Den 30. maj kan du opleve lokalt iværksætteri og bæredygtighed i Kolding, når der er pop-up shop hos Amoode. 

Af: Nete Hjort Ploug | Foto: Amoode

Gå på opdagelse blandt fire lokale iværksætteres designs, hvor æstetik, kvalitet og bæredygtighed er fællesnævneren for dem alle. Nu har du mulighed for at købe lækkert designhåndværk som livsstilsprodukter, boliginteriør, tøj og gaveartikler.

Lokale iværksættere med fokus på bæredygtighed, design og kvalitet

Den eksklusive Pop-Up Shop afholdes hos Amoode, hvor Anne Mette fra butikken viser sine slow-fashiondesigns frem. Hendes tøj er lavet af  kvalitetstekstiler fra Portugal, der alle før var overskudsmetervarer. Alle hendes styles er unikke og produceres i et begrænset antal.

Derudover gæster den bæredygtige blomsterdyrker Lene fra Wildflowers Amoode, som laver økologiske og miljøvenlige blomsterarrangementer.

Hvis du er på udkig efter eksklusiv hårpleje og andre livsstilsprodukter lavet af naturlige ingredienser, er der god mulighed for at finde nye produkter hos Maria fra Mellow Mind.

I Sdr. Bjert ligger et værksted, hvor Mads, Thomas og Casper fra Kath & Andersen laver moderne snedkerlavede træprodukter. Nu kan du se og røre deres produkter hos Amoode.

Vær med til at støtte lokale iværksættere, der arbejder bæredygtigt og ansvarligt med design. Der vil selvfølgelig være god mulighed for at få en snak med de fire iværksættere om deres proces og visioner.

Hold dig opdateret på Pop-Up shoppens facebookside.

Tebutikken Sanderhouse

Tebutikken Sanderhouse er et hyggeligt univers, hvor du finder alverdens skønne teer og tilbehør, romantisk indretning og lækre delikatesser.

Annoncørbetalt Indhold

Når du træder ind i Tebutikken Sanderhouse på Søndergade 8 i Kolding by, træder du ind i meget mere end en teforretning. Her finder du nemlig også et væld af tilbehør, brugskunst og delikatteser.

Et pusterum i hverdagen 

Helle Sanderhus grundlagde butikken i 1997, hvorfra hun ønsker at sprede hygge og teglæde. Med inspiration fra de traditionelle teforretninger i England, finder du også romantiske blomstermønstre på brugskunst, delikatesser som lemoncurd, velduftende sæber og mange andre lækre sager.

Hos Tebutikken Sanderhouse starter dagen med at der brygges en dejlig kande te. Dernæst tændes der stearinlys og afslappende musik vælges. Så er Helle og “tepigerne” klar til at byde dig indenfor i deres hyggelige univers, der emmer af ro og velvære.

Sanderhouse skal være et rart sted at komme. Det skal være et afbræk fra hverdagens stress og jag, hvor der er ro og tid til at lade sig fordybe i duftene og atmosfæren i tebutikken.  

Alverdens teer 

I Tebutikken Sanderhouse finder du et imponerende udvalg af intet mindre end 150 forskellige teer af god kvalitet. De løse teer står i de smukke og klassiske kinesiske tedåser, der pryder hele væggen bag disken.

Det hjælpsomme personale er klar til at vejlede dig og lade din næse finde frem til din næste favoritte blandt sort, hvid, grøn, rød, ren, aromatiseret og blandet te. Her er noget for enhver tedrikker. 

Skab hygge omkring dig 

Tebutikken Sanderhouse fører et bredt udvalg af søde og salte lækkerier, der er perfekte at nyde til en god kop te. Du kan naturligvis også finde krus, kopper og tekander samt meget andet tilbehør til din tebrygning.  

Tag stemningen fra butikken med hjem og dekorér dit hjem med hyggeligt boliginteriør. For eksempel finder du bløde plaider, du kan putte dig i og hånddyppede stearinlys, du kan sidde i skæret af mens, du nyder din yndlingste. 

Lad dig inspirere af Tebutikken Sanderhouse’ hjemmeside eller facebookside, hvor du kan se et udpluk af deres mange spændende produkter, teguides og eksempler på gavekurve, som du kan glæde en anden med. På hjemmesiden kan du også handle via deres webshop.

23. maj 2024

Politiet ønsker hjælp til at identificere mistænkt i bedragerisager

Manden mistænkes for at stå bag flere kontakt- og databedragerier i marts og april 2024, og Sydøstjyllands Politi håber med offentliggørelsen af flere overvågningsbilleder at få hjælp til at identificere ham.

Af: Sydøstjyllands Politi | Foto: Pixabay
PRESSEMEDDELELSE

Sydøstjyllands Politi efterlyser nu den formodede gerningsmand til flere kontakt- og databedragerier begået i blandt andet Kolding og Vejle i marts og april 2024.

Manden kan ses på overvågningsbilleder i forbindelse med flere uberettigede hævninger.

Signalement:

  • Mand
  • Lys i huden
  • Lyst/rødligt hår

Manden er på overvågningsbillederne iført:

  • Sorte bukser
  • Lukkede, sorte lædersko
  • Sort dunjakke af mærke ”The North Face”
  • Sort ”halsedisse” med hvid skrift
  • Sorte fingerhandsker
  • På billederne holder han desuden en mobiltelefon med et karakteristisk grøn-marmoreret cover i hånden

Foto: Sydøstjyllands Politi