Skip to main content

Kræmmer- og loppemarked i Sydbank Arena

D. 27-28. januar lægger 225 kræmmere fra hele landet vejen forbi Kolding og Sydbank Arena til et stort kræmmer- og loppemarked.

Af: Daniel Svendsen | Foto: Unsplash

I den sidste weekend i januar bliver Sydbank Arena fyldt op med 225 kræmmerstande med alt lige fra flotte antikviteter til unikke loppefund, godt genbrug samt en masse kræmmervarer.

Erfarne kræmmere fra hele landet lægger vejen, så der er garanti for et stort udvalg og en rigtig markedsstemning i hallen. Der er både mulighed for at købe nyt og brugt på markedet, og rygterne blandt arrangørerne går på, at der skulle være en masse loppeguld gemt iblandt.

Praktisk information

Lørdag d. 27. er kræmmer- og loppemarkedet åbent fra 10:00-16:00, mens det har åbent fra kl. 10:00-15:00 søndag d. 28.

Entré koster 35 kroner for voksne, og børn under 12 kommer gratis ind, hvis de føles med en voksen.

Ønsker du selv at blive standlejer for både en enkelt eller bege dage, er dette også en mulighed. Du kan læse om dette på deres hjemmeside, eller du kan ringe på 27 28 17 08.