Skip to main content

Sæsonlancering hos Kolding Egnsteater

Endelig er programmet for teatersæsonen 24/25 på Kolding Egnsteater klar, og derfor indbydes du til sæsonlancering onsdag den 5. juni.

Af: Nete Hjort Ploug | Foto: Kolding Egnsteater

I samarbejde med Dronning Dorthea Teatret og Kolding Teaterforening inviterer Kolding Egnsteater til sæsonlancering af teaterprogrammet for sæson 2024/2025.

Sammen præsenterer de et samlet program, der er spækket med gode forestillinger og spændende opsætninger. Sæsonen byder på mange gode oplevelser for både børn og voksne. På scenen vil du kunne opleve vante teaterskuespillere og nye ansigter. 

Kolding Egnsteaters direktør Jakob Tekla Jørgensen præsenterer det samlede program for Koldings tre teatre. 

Du kan komme til lancering både klokken 17 og klokken 19. Lanceringen varer i en time og er gratis for alle.  

Social dining med Fru Maja  

Imellem de to lanceringer, det vil sige mellem klokken 18 og 19, sørger Kolding Egnsteaters egen restaurant Fru Maja for lækker tapas og hjemmelavede specialiteter. Dertil er der fri fadøl, vand, bobler og vin fra baren. Alt dette får du for bare 298 kr.

Der er begrænsede billetter til lanceringen, så skynd dig at sikre dig en på Kolding Egnsteaters hjemmeside, hvor du også kan bestille tapas fra Fru Maja.