Skanderup Menighedsråd inviterer dig til at blive en del af kirkens dejlige team. Kirkens orgel glæder sig også til at få sin egen organist og er spændt på at spille efter den nye organists ’pibe’.
Skanderup Menighedsråd søger en engageret, initiativrig organist/kirkemusiker med høj faglighed. Stillingen er for en person, der er glad for at samarbejde, og som nyder at indhylle kirkegængerne i dejlige toner og skabe den rette stemning til enhver lejlighed.
Skanderup Sogn tilbyder en stilling på 24 timer gennemsnitligt pr. uge i en middelalderkirke i meget smukke omgivelser. Der er eget øvelokale til stillingen, som er placeret i menighedsrådets nye kontorbygning fra 2021.
I samme hus mødes personalet næsten hver dag på tværs af fagligheder. Medarbejderne hjælper hinanden, udveksler idéer og samarbejder på tværs.
Der er i alt 9 ansatte. Sognet har knap 3500 medlemmer fordelt næsten lige i alle aldre, så der er ofte barnedåb med stor og festlig deltagelse om søndagen.
Medlemmerne af Skanderup Kirkes menighedsråd er aktive og engagerede. Udover mange andre projekter har menighedsrådet et skarpt fokus på det gode arbejdsmiljø i kirken. Hvad Skanderup Menighedsråd ikke kan tilbyde i arbejdstimer, skal menighedsrådet gerne have i arbejdsglæde.
I løbet af året afholder Skanderup Menighedsråd, blandt mange andre aktiviteter, også koncerter og musikarrangementer. Menighedsrådet ser frem til at høre ansøgerens idéer til kirkens musikalske udtryk. Der er godt lydudstyr i både kirke og kirkehus.
Udover kerneopgaven som organist skal den nye medarbejder deltage i konfirmandundervisningen og eventuelt babysalmesang. Stillingen indebærer også at akkompagnere til diverse arrangementer, som ligger i arbejdstiden.
Det er vigtigt for Skanderup Menighedsråd:
- at den nye medarbejder er fagligt dygtig med et tillidsvækkende og imødekommende væsen.
- at den nye medarbejder har lyst og ambition om at udvikle det musikalske liv omkring kirken sammen med Skanderup Menighedsråd.
- at den nye medarbejder har et stort engagement i sit arbejde og skaber god stemning omkring sig. Det forventes, at samarbejde er naturligt og let for vedkommende, og at der udvises fleksibilitet omkring det kirkelige arbejde samt åbenhed for fællesskaber og arrangementer.
Skanderup Menighedsråd ser frem til at modtage ansøgninger.
Ansættelse pr. 1. januar 2027.
Løn i henhold til gældende overenskomst (se nærmere nedenfor).
Mandag er fast fridag. Den flydende fridag er oftest på lørdage.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
- Dorte Kring, Formand for Skanderup Menighedsråd, tlf. 61352531.
- Holger Møberg, kontaktperson, tlf. 60774031.
Det praktiske
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 15. november 2026, kl. 12.00. Ansøgningen sendes via ansøgningsformularen, som kan tilgås via stillingsopslaget eller provstiets karriereside: Ledige stillinger | Kolding provsti
Første ansættelsessamtale og prøvespil forventes at finde sted 17. og 18. november 2026 fra kl. 15.00 begge dage.
Ansættelse sker ved Skanderup Sogns Menighedsråd, Kirkebyen 1, 6640 Lunderskov.
Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i provstiet i overensstemmelse med de aftaler, menighedsrådet indgår eller har indgået.
Der vil blive indhentet referencer i forbindelse med ansættelsesforløbet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen kan besættes af ansøgere med forskellige kirkemusikalske uddannelser eller af personer uden formel uddannelse.
Ansættelse og aflønning sker efter den overenskomst, der gælder for ansøgerens uddannelsesmæssige baggrund. De gældende overenskomster kan ses her: OK24 - Information om løn & ansættelse - Menighedsrådet som arbejdsgiver - Vejledninger - Folkekirkens IntraNet.
Kirkemusiker (Dansk Kirkemusiker Forening)
Ansættelse sker efter Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 samt organisationsaftalen for kirkemusikere.
- Årslønnen aftales inden for intervallet 333.747,51 kr. – 475.590,08 kr. (nutidskroner).
- Stillingen er omfattet af rådighedsforpligtelse. Rådighedstillægget udgør 27.641,26 kr. årligt.
- Derudover ydes et OK24-tillæg på 1.082,28 kr. årligt.
- Pensionsbidraget udgør 18,4 % og indbetales til CO10 Pension i PFA.
Løn fastsættes efter forhandling mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening.
Organist med uddannelsen 'Kirkemusiker med Orgel og Korledelse' (tidligere PO-organist)
Ansættelse sker efter overenskomsten mellem By-, Land- og Kirkeministeriet og CO10.
Lønnen følger basislønsystemet.
- Basistrin 1: 350.435,40 kr.
- Basistrin 2: 368.188,95 kr.
Indplacering sker efter anciennitet.
Stillingen er omfattet af rådighedsforpligtelse. Rådighedstillægget udgør 29.665,65 kr. årligt ved tjeneste ved én kirke.
Der kan efter lokal forhandling aftales kvalifikations- og funktionstillæg. Pensionsbidraget udgør 18,4 % og indbetales til CO10 Pension i PFA.
Løn fastsættes efter forhandling mellem menighedsrådet og Organistforeningen.
DOKS-organist
Organister med kirkemusikalsk bachelor- eller kandidatuddannelse ansættes efter akademikeroverenskomsten samt protokollat for DOKS-organister.
- Bacheloruddannede: bruttoløn mellem 332.306,24 kr. og 417.156,38 kr. alt efter anciennitet.
- Kandidatuddannede: bruttoløn mellem 363.168,71 kr. og 442.528,79 kr. alt efter anciennitet.
Stillingen er omfattet af rådighedsforpligtelse. Rådighedstillægget udgør mellem 46.726,59 kr. og 72.572,63 kr. afhængigt af anciennitet.
Der kan efter lokal forhandling aftales kvalifikations- og funktionstillæg. Pensionsbidraget udgør 18,07 % af basislønnen og 12,5 % af rådighedstillægget. Pensionsbidragene indbetales til PFA Pension.
Løn fastsættes efter forhandling mellem menighedsrådet og DOKS.
Tjenestemandsansatte organister
Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. I så fald foretages en klassificering af stillingen.
Bemærk:
De oplyste lønninger og tillæg gælder for en fuldtidsstilling. Løn, OK-tillæg og eventuelle rådighedstillæg beregnes forholdsmæssigt efter stillingens ansættelsesbrøk.