Har du 6-8 timer om ugen, som du gerne vil bruge på noget, der kommer mennesker til gavn, der virkelig har brug for det, og samtidig mindske madspild? Har du lyst til at sortere overskudsfødevarer fra butikker og sørge for, at de bliver registreret og kørt ud til organisationer, der kan lave nærende måltider af overskudsfødevarerne?
FødevareBanken leder efter engagerede og passionerede mennesker, som vil hjælpe med at sikre, at fødevarebranchens overskudsmad når ud til sociale organisationer og de mennesker, der har allermest brug for det.
Om FødevareBankenFødevareBanken er en frivillig forening, der modtager overskudsmad fra fødevareproducenter og grossister og udleverer varerne til velgørende organisationer som Blå Kors, Røde Kors, Kirkens Korshær m.v., der arbejder for mennesker i svære livssituationer – heriblandt børn, unge, kriseramte kvinder og mænd, hjemløse, stofmisbrugere og psykisk syge.
FødevareBanken baserer sig i høj grad på frivillighed, hvilket betyder, at dedikerede ildsjæle står for at afhente, pakke og udlevere overskudsmad til dem, der har brug for den, og FødevareBanken søger nu flere frivillige.
Det kan FødevareBanken tilbyde dig- Du er fra allerførste dag med til at gøre noget godt for andre. En frivillig i FødevareBanken var i 2025 i gennemsnit med til at indsamle og uddele 26,4 kg mad per frivilligtime, hvilket svarer til 66 måltider pr. frivilligtime.
- Du får adgang til et socialt netværk med de andre frivillige. Frivillige hjælpes sammen med at bringe mad ud, ligesom du bliver en del af sociale arrangementer med andre frivillige.
- Du får en grundig oplæring i opgaverne, herunder også fødevarehygiejne, sporbarhed og brug af håndscannere.
- Er du studerende eller jobsøgende, kan FødevareBanken hjælpe med at forbedre dit CV med dokumenteret praktisk erfaring inden for fødevarekendskab og hygiejne samt logistik og lageropgaver.
- Er et ansvarsfuldt og positivt menneske. Som frivillig er det dig, der sikrer, at maden når ud til modtagerne.
- Har rimelig fysik. Der er en del løft og buk i forbindelse med afhentning og levering af varer. En stor del af FødevareBankens frivillige er dog seniorer, så lad dig ikke afskrække.
- Som chauffør kan fremvise gyldigt kørekort (B) og har mod på at køre FødevareBankens kassevogne. Erfaring med at køre varevogn er en fordel. Du kan også være frivillig uden kørekort, så sidder du på sædet ved siden af og hjælper med det praktiske.
- Har gode samarbejdsevner. Du kommer til at samarbejde med mange forskellige mennesker, og det er vigtigt, at du trives med dette.
- Har flair for IT og har lyst til at anvende en håndscanner ved ind- og udscanning.
- Kan arbejde i hverdagene. Tidligst kl. 7.45 og senest kl. 17.
- Tager en fast vagt hver eller hver anden uge à ca. 5-6 timers varighed. Er du studerende, deltidsansat eller andet, passer FødevareBanken selvfølgelig dine vagter ind efter dit skema.
Er du interesseret i at høre mere? Frivillige, der ønsker at vide mere, kan kontakte FødevareBanken. Herefter vil FødevareBanken invitere til en samtale, hvor der kan fortælles mere om det frivillige arbejde.
Her kan du se lidt mere om FødevareBankens arbejde: www.fødevarebanken.dk