Beskrivelse
Har du solid regnskabserfaring, et skarpt blik for kvalitet og lyst til at få en central rolle i en international virksomhed? Hendrix Genetics Swine Denmark søger en erfaren og engageret Senior Accountant Team Lead, som vil være med til at sikre høj kvalitet i regnskabsprocesser og samtidig drive den fortsatte udvikling af finansfunktionen.
Du får en nøgleposition i et kompetent team på syv medarbejdere, hvor du bliver den faglige drivkraft inden for regnskabsprocesser og månedsafslutning på tværs af seks danske selskaber. Rollen kombinerer hands-on regnskabsansvar med koordinering, procesoptimering og sparring med kolleger. Hvis du motiveres af at skabe struktur, forbedre arbejdsgange og gøre komplekse processer enklere, kan dette være dit næste karriereskridt. Stillingen er på fuldtid.
Arbejdsopgaver:
- Koordinere de daglige processer inden for kreditor-, debitor- og finansbogholderi
- Sikre en effektiv og rettidig månedsafslutning, herunder afstemninger, periodiseringer, intercompany-transaktioner og balancedokumentation
- Bidrage til, at koncernpolitikker, lokale lovkrav og interne kontroller efterleves på tværs af de danske selskaber
- Sikre høj kvalitet i fakturaflow, betalinger, kundefakturering, journalisering og masterdata
- Understøtte årsafslutning, revision, moms- og skatterapportering samt øvrige compliance-aktiviteter
- Drive standardisering, digitalisering og automatisering af processer
- Følge op på aktiviteter, risici og forbedringsinitiativer samt sikre fremdrift i opgaverne
- Udarbejde og vedligeholde procedurer, procesdokumentation og afslutningskalendere
- Være faglig sparringspartner for kolleger og bidrage til løbende kompetenceudvikling i teamet
- Deltage i projekter og løse ad hoc-opgaver på tværs af organisationen
Om virksomheden:
Hendrix Genetics Swine Denmark A/S er en del af den globalt førende, hollandsk baserede Hendrix Genetics-koncern og blandt de stærkeste aktører inden for svinegenetik. Business Unit Swine har sit globale hovedkontor i Danmark og beskæftiger i Danmark omkring 250 medarbejdere på tværs af danske selskaber inden for genetikudvikling, produktion og salg.
Du får base på et moderne hovedkontor i den nordlige del af Kolding med nem adgang til motorvejen. Her møder du en uformel og jordnær kultur, hvor stærke relationer, faglig stolthed og samarbejde går hånd i hånd.
Derfor skal du vælge Hendrix Genetics
Hos Hendrix Genetics Swine Denmark bliver du en del af en international koncern med korte beslutningsveje og stor faglig frihed. Du får mulighed for at arbejde tæt på forretningen, tage ansvar og sætte dit præg på udviklingen af Hendrix Genetics Swine Denmarks finansfunktion.
Hendrix Genetics tilbyder:
- En central rolle med stor synlighed og indflydelse
- Mulighed for at drive forbedrings- og automatiseringsinitiativer
- Et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger
- En international organisation med gode udviklingsmuligheder
- En kultur præget af samarbejde, tillid og ansvar
- 5 ugers ferie + 5 feriefridage
- Fleksible arbejdstider
- Mulighed for hjemmearbejde efter aftale
- Pensionsordning
- Sundhedsforsikring
- Kantineordning
- Løn efter kvalifikationer
Personlige kompetencer:
Du arbejder struktureret og detaljeorienteret samt har et stærkt fokus på deadlines. Du tager naturligt ansvar og kan omsætte regnskabsmæssige krav til effektive og velfungerende arbejdsgange.
Samtidig kommunikerer du klart og professionelt og samarbejder effektivt med kolleger på tværs af finance, drift, kommercielle teams og Group Finance. Du er god til at prioritere og evner at skabe overblik ved høj arbejdsbelastning.
Du møder desuden opgaver med ordentlighed og en løsningsorienteret tilgang. Derudover bidrager du med godt humør og ønsker aktivt at være en del af arbejdspladsens faglige og sociale fællesskab.
IT-kompetencer:
Du har stærke Excel-kompetencer. Erfaring med D365 eller Navision samt ExFlow eller Document Capture er en fordel.
Erfaring & uddannelse:
Du har solid erfaring fra en regnskabsfunktion og er fortrolig med månedsafslutning, afstemninger samt processer inden for kreditor-, debitor- og finansbogholderi. Erfaring og praktisk regnskabsforståelse vægtes højere end en bestemt uddannelsesbaggrund.
Sprog:
Du taler og skriver flydende dansk og har gode engelskkundskaber både skriftligt og mundtligt.
Kontaktpersoner:
Søren Christiansen & Maja Frøhlke Sørensen.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ProSelection på telefon 70 22 70 79 eller via kontakt@proselection.dk.
Ansøgningsproces:
ProSelection foretrækker at modtage dit CV, hvor hver ansættelse beskrives med arbejdsopgaver og resultater. Hvis du ønsker at sende både en ansøgning og et CV, bedes du samle dem i et enkelt dokument. ProSelection garanterer fuld diskretion og vil aldrig videregive dine oplysninger uden dit samtykke, og uden at du er blevet informeret om virksomheden.
ProSelection indkalder løbende udvalgte kandidater til interview hos ProSelection.