Skip to main content
8. april 2024

Rebuildit/DAYLY Furniture søger snedker/tømrer til værksted i Kolding

Rebuildit søger lige nu en person, der elsker at arbejde i træ til deres lille snedkeri i Kolding. Læs om stillingen herunder.

Rebuildit er et mindre snedkeri i vækst. Vi udfører diverse snedkerløsninger til butikker, udstillinger og til private hjem. Udover vores almindelige snedkerproduktion har vi en mindre produktionslinje af møbler.

Vi søger en dygtig håndværker indenfor træfaget. Om du er snedker, tømrer eller bådebygger betyder ikke så meget, bare du har sans for kvalitet, har overblik og er villig til at tage ansvar for opgaverne fra start til slut.

Du vil indgå i et lille team af dedikerede personer i et uformelt arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet, og hvor der er frihed under ansvar.