Kaj Madsen Fjelstrup A/S søger en kollega til virksomhedens plads-team. Stillingen henvender sig til den, der har god fysik og hænderne er skruet rigtigt på, og som trives med at tage fat. Her bliver man en del af et travlt miljø med faste rutiner og afvekslende opgaver.
Om jobbet:
Stillingens primære opgave er at udføre hjul- og dækskift på trailere, så materiellet altid er sikkert og køreklart. Arbejdet foregår udendørs, direkte på pladsen.
I løbet af arbejdsdagen vil der også være følgende opgaver:
- Vask og klargøring af kødkroge.
- Omlæsning af lastbiler.
- Bidrage til, at lager, vaskeri og plads fungerer optimalt.
- Mindre vedligeholdelsesopgaver og småreparationer på materiellet, såsom skift af pærer og lignende.
Kandidatens kvalifikationer:
- God fysik og trives med fysisk og praktisk arbejde.
- Evne til at bevare overblikket – også når tempoet er højt.
- Arbejder selvstændigt, struktureret og omhyggeligt.
- Lyst til rutinepræget arbejde, men sætter også pris på, at dagene byder på forskellige typer af opgaver.
- Er fleksibel, arbejdsom og klar til at give en ekstra hånd, når det kræves.
- Grundlæggende kendskab til engelsk.
- Gyldigt kørekort og truckcertifikat (krav).
Kaj Madsen Fjelstrup A/S tilbyder:
- En fuldtidsstilling på 37 timer.
- Fleksibel arbejdsuge med vagter mellem kl. 07:00 og 19:00.
- Et arbejdsmiljø med en uformel kultur og godt samarbejde.
- En virksomhed i positiv udvikling, med kort vej fra idé til handling.
- Løn efter overenskomst.
Kørekort:
B – Almindelig bil.