Skip to main content
10. januar 2024

Økonomiassistent hos Aunsbjerg i Kolding

Er du klar til nye udfordringer, hvor du bliver en central del af Aunsbjergs afdelinger? Så læs stillingsopslaget herunder.

Som økonomiassistent hos Aunsbjerg giver du vores kunder og kollegaer en god service i vores professionelle bilhuse, hvor vi er kendt for at give vores kunder en personlig og mindeværdig serviceoplevelse.

Velkommen til Aunsbjerg

Aunsbjerg er et levende og dynamisk bilhus, hvor vi er med helt fremme i bilbranchen, som er i rivende udvikling. Du bliver derfor en del af en arbejdsplads, hvor vi arbejder seriøst for at være Danmarks mest fleksible bilhus, mens vores høje kundetilfredshed er i førersædet.

Du får din daglige gang i vores administrative afdeling i Kolding, hvor vi er 6 medarbejder i teamet, som du bliver en del af.

Du får en toptunet hverdag, og møder udfordringer med et smil

Som økonomiassistent er din vigtigste opgave at servicere vores kollegaer i de andre afdelinger og koordinere vores kontrakter. I en hverdag med fart over feltet er det derfor dig, der:

  • Håndterer vores servicekontrakter
  • Debitorstyring – herunder fakturering, rykkerprocedure og bogføring
  • Afstemning ved månedsafslutning
  • Arkivering
  • Daglige økonomi opgaver

Derudover hører vi også gerne dine input og idéer til tiltag, som effektiviserer og optimerer vores fælles hverdag og processer.

Serviceorienteret og en god kollega
  • Du har nogle års erfaring fra debitorstyring.
  • Du har erfaring med kontrakthåndtering er en fordel
  • Du er haj til at arbejde med Excel og formler
  • Du er hjælpsom af natur og sætter en ære i at bidrage til den gode stemning.
  • Du har kendskab til relevante systemer, fx. AutoVision, KeyloopDracar – ellers bliver du selvfølgelig lært grundigt op.
Vi dyrker fællesskabet og den gode kultur

Hos Aunsbjerg bliver du en del af et familiært arbejdsmiljø med engagerede og energiske kolleger, der vægter godt humør højt – og hvor hygge altid er en del af hverdagen.

Vi er også gode til at pleje sammenholdet uden for arbejdstiden, og du kan derfor glæde dig til personaleforeningsaktiviteter, der tæller alt fra fredagsbarer og grillaftener til vores fælles skitur, som vi er på hvert 2. eller 3. år. Derudover får du naturligvis ordnede forhold med pension, fritvalg og sundhedsforsikring.

Klar til at skifte retning?

Søg jobbet her.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Regnskabschef Berit Nielsen på mail: bet@aunsbjerg.com. Relevante kandidater indkaldes løbende til samtaler.

Opstart er snarest muligt.

 

Information
AdressePlatinvej 3, 6000 Kolding
KontaktpersonRegnskabschef Berit Nielsen bet@aunsbjerg.com
AnsættelsesdatoSnarest muligt