Klinisk Immunologisk Afdeling, OUH Odense, søger sundhedsfaglige medarbejdere til nyt tappecenter i Kolding pr. 1. december eller efter aftale.
Er du sundhedsfagligt uddannet, og har du lyst til at arbejde med tapning af bloddonorer i Kolding – så har Region Syddanmark jobbet til dig.
Stillingen indebærer arbejdsdage på tappecenteret på Esbjergvej i Kolding samt arbejdsdage i blodbussen, som kører ud fra Esbjergvej i Kolding.
Dine opgaverDu bliver en del af donortapningen, hvor du blandt andet skal:
- udføre plasmaferese af bloddonorer på tappecenteret i Kolding
- foretage fuldblodstapning af bloddonorer
- tage blodprøver på bloddonorer
- indfryse plasma
- frigive og pakke af plasma
- indkalde og modtage bloddonorer
- varetage uddelegerede ansvarsområder i relation til daglig drift
- indgå i bemanding i Blodbussen, hvor der tappes fuldblod
Ved plasmaferese er donoren tilkoblet en aferesemaskine via enkeltnålsadgang. Maskinen separerer fuldblod til plasma og koncentrerede celler. Plasma opsamles, og de koncentrerede celler reinfunderes til donoren.
I donortapningen vil dit fokus være på at give donorer en oplevelse af at være velkomne og værdifulde. Opgaverne kræver, at du arbejder struktureret, har overblik og selvstændigt finder løsninger i dagligdagen, samtidig med at du sikrer en tryg oplevelse for donorerne.
Arbejdstider i donortapningenArbejdet forventes at skulle udføres i tidsrummet 7.00-20.00 på hverdage og i tidsrummet 8.00–17.00 i weekender og på søgnehelligdage med arbejdsdage på 8 eller 9 timer.
Region Syddanmark ser gerne, at du:- har en sundhedsfaglig uddannelse som for eksempel bioanalytiker, sygeplejerske, social- og sundhedsassistent eller redder
- har erfaring med blodprøvetagning og eventuelt kendskab til tapning af blod
- kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
- bevarer roen og overblikket, når der er travlt, eller når der opstår uforudsete situationer
- har gode samarbejdsevner og kommunikerer tydeligt med både donorer og kolleger
- er serviceorienteret, så donorer altid mødes med venlighed, respekt og imødekommenhed
- har et godt humør og bidrager positivt til arbejdsmiljøet
- er fleksibel i forhold til både arbejdstider og skift mellem opgaver
- en grundig teoretisk og praktisk oplæring i donortapning og plasmahåndtering
- en attraktiv arbejdsplads med mulighed for både faglig og personlig udvikling
- et team, hvor kvalitet, ansvarlighed, overblik, fleksibilitet, samarbejde, kommunikation, nysgerrighed og godt humør vægtes højt.
- et højt fagligt niveau og tæt samarbejde med erfarne kolleger og læger
- engagerede kolleger, der hjælper hinanden og værdsætter selvstændighed og initiativ.
Klinisk Immunologisk Afdeling (KIA) er Region Syddanmarks eneste specialafdeling inden for klinisk immunologi med højtspecialiserede funktioner.
Specialet omfatter blodbanksvirksomhed, transfusionsmedicin, celle-/vævsbankvirksomhed, transplantationsmedicin, diagnostisk immunologi og produktion af Substances of Human Origin (SoHO), herunder råvarer til lægemiddelindustrien.
KIA har et stort analyseprogram til diagnostiske formål for afdelinger på OUH, andre sygehuse og primærsektoren. Afdelingen har et aktivt uddannelses-, forsknings- og udviklingsmiljø og beskæftiger mange faggrupper, blandt andet læger, bioanalytikere, laboranter, ambulancebehandlere, medicinstuderende, sekretærer, sygeplejersker og cand.scient’er.
Donortapningen Esbjergvej i Kolding er en del af Produktionslinjen, der også omfatter donortapning på Stærmosegårdsvej i Odense og i Svendborg. I produktionslinjen er der ansat cirka 60 medarbejdere med forskellig sundhedsfaglig baggrund. Afsnittene ledes af tre overbioanalytikere og to overlæger. Herudover er der et varierende antal studerende fra bioanalytikeruddannelsen.
I donortapningen på Stærmosegårdsvej fuldblodstappes cirka 4.500 donorer årligt, og der udføres cirka 40.000 plasmafereser. I det nye tappecenter i Kolding forventes der fuldblodstappet cirka 9.000 donorer årligt samt udført 25.000 plasmafereser, når centret er i fuld drift. Til tappecentret i Kolding er der tilknyttet en blodbus.
Løn- og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår for stillingen følger af Sundhedskartellet – Overenskomst 32.17.1. Startlønnen for stillingen kan findes via følgende link: Se startløn for stillinger i Region Syddanmark.
Udover startlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Yderligere informationHvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte overbioanalytiker Katrine Bay Steen på telefon 23 13 20 74.
OUH er en røgfri arbejdsplads. Det er ikke tilladt for ansatte på OUH at ryge i arbejdstiden og på OUH's matrikler. Røgfriheden er gældende for alle med en ansættelsestilknytning til OUH.
AnsættelsessamtalerDer afholdes ansættelsessamtaler på Esbjergvej 34-36 den 23. oktober 2026.
OUH er Patientens Universitetshospital i Region Syddanmark. Region Syddanmark varetager både behandling af borgere med fysiske og psykiske sygdomme i hospitalets nær- og regionsområde. Region Syddanmark modtager også patienter fra hele landet med behov for højt specialiseret behandling inden for en række områder.
OUH er et af landets største sygehuse og har cirka 13.000 medarbejdere. Hos Region Syddanmark bliver du en del af fremtidens sundheds- og sygehusvæsen, hvor Region Syddanmark sætter patienten først og har fokus på patientforløb, høj faglighed, udvikling og trivsel.