Grafiket er et moderne etiket-trykkeri med fokus på kundeservice, kvalitet og leveringssikkerhed. De er FSSC 22.000 certificeret og har et stærkt fokus på at levere bæredygtige etiketløsninger. Grundlagt i 1992 har de oplevet betydelig vækst og flyttede i 2021 til et nyt og større domicil i Kolding.
De er en del af den store europæiske Asteria Group, som har 40 sites og over 2.000 medarbejdere i hele Europa. Dette giver dem en stærk international opbakning, samtidig med at de bevarer deres lokale, tætte team på 60 medarbejdere fordelt på 40 ansatte i produktionen og 20 medarbejdere i deres administration. De producerer etiketter til en bred vifte af kunder, fra store virksomheder som Rose, Bestseller og ARLA til mindre virksomheder.
Har du erfaring eller interesse for at arbejde inden for grafisk produktion, og søger du en ny arbejdsdag med moderne produktionsudstyr, kvalitet i fokus og gode kollegiale relationer? Så har du nu muligheden for at blive en del af en solid virksomhed med høj anciennitet, stærkt sammenhold og fokus på et godt arbejdsmiljø.
Som trykkerimedhjælper hos Grafiket i Kolding vil dine primære arbejdsopgaver omfatte:
- Betjening og overvågning af en flexo skæremaskine i den daglige produktion.
- Klargøring af materialer samt sikring af korrekt opsætning af maskinen.
- Løbende kvalitetskontrol af emner og justering af produktionen efter behov.
- Pakke- og emballeringsopgaver i forbindelse med de færdige produkter.
- Supportopgaver relateret til flexo-produktionen, herunder hjælp til omstilling, klargøring og optimering af produktionsprocesser.
Temp-Team A/S forestiller sig, at du har:
- Teknisk erfaring er ønskelig, men ikke et krav, da maskinen er forholdsvis nem at betjene, og der vil være god oplæring.
- Jobbet kræver en god fysik i forhold til at håndtere og pakke ruller med etiketter.
- Det er vigtigt, at man har god kvalitets- og ordenssans.
- Jobbet kræver godt overblik og gerne erfaring med computer/IT.
- Gerne fleksibel i forhold til varierende opgaver og god til at holde sig selv i gang.
- Pligtopfyldende og loyal.
- Mødestabil og fleksibel i forhold til overarbejde.
- Godt humør og god energi.
Temp-Team A/S tilbyder:
- Et godt job i en velfungerende organisation, hvor teamwork og medarbejdertrivsel prioriteres. Der er en flad struktur, en velfungerende personaleforening og flere personalegoder.
- Gode udviklingsmuligheder, da Temp-Team A/S gerne tilbyder en erhvervsuddannelsesaftale for rette person, som er motiveret for at uddanne sig som grafisk tekniker hos Temp-Team A/S.
- Virksomheden tilbyder ordnede ansættelsesforhold med pension, sundhedssikring og fritvalgskonto. Derudover er virksomheden omfattet af overenskomst, hvilket sikrer gode og trygge rammer omkring ansættelsen.
Praktiske oplysninger
Stillingen er fuldtid.
Ønskede arbejdstider vil være på daghold, men søger du enten aftenarbejde eller har interesse i at køre på flekshold, så er du også meget velkommen til at søge stillingen.
Daghold: Mandag til torsdag fra kl. 10.00-17.30 og fredage fra kl. 8.00-15.00.
Aftenhold: Mandag til torsdag fra kl. 12.30-21.00 (fredage fri).
Flekshold: Daghold/aftenhold.
Ønsket tiltrædelse er 1. september 2026. Der er tale om et try & hire forløb i fire måneder med henblik på fastansættelse direkte hos Grafiket A/S umiddelbart efter try/hire ansættelsen.
Søg jobbet
Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og en motiveret ansøgning.