KONTAKTPERSON TIL ÆLDRE KVINDE MED NEDSAT SYN OG HØRELSE – KOLDING

Søger du et givende deltidsjob i Kolding? Bliv kontaktperson og gør en meningsfuld forskel for en ældre kvinde med nedsat syn og hørelse.

KONTAKTPERSON TIL ÆLDRE KVINDE MED NEDSAT SYN OG HØRELSE – KOLDING

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Hvis du er en rolig og stabil person, måske efterlønner eller pensionist, med ønske om et lille job, der gør en stor forskel, så se her:

På vegne af Kolding Kommune søger CFD Odense rådgivning og vejledning en kontaktperson til en ældre kvinde med et betydeligt syns- og høretab.

Stillingen er på fire timer en gang om ugen. Arbejdet udgår fra kvindens hjem i Kolding, og arbejdstiden aftales mellem kontaktpersonen og kvinden.

Derudover er der afsat 16 timer om året til kontaktpersonen, som dækker undervisning og møder hos CFD Odense rådgivning og vejledning i Fredericia.

En vigtig del af arbejdet som kontaktperson er støtte ved kommunikation, ledsagelse og synsbeskrivelse – det vil sige beskrivelse af omgivelserne, når kontaktpersonen og kvinden færdes sammen.

Kommunikationen foregår via tydelig og direkte tale. Kontaktpersonen skal derfor være i stand til at afstemme tempo og styrke i sin tale.

Opgaverne består af:

  • ledsagelse på indkøb, spadsereture og til lægebesøg
  • oplæsning af skriftligt materiale
  • hjælp til kalenderføring
  • hjælp til telefonopkald

Det er vigtigt, at kontaktpersonen kan sætte sine egne behov, ønsker og meninger til side og har blik for, hvornår der er behov for, at vedkommende støtter op med en beskrivelse af det, der sker, og hvornår der er brug for støtte i kommunikationen.

Inden arbejdet påbegyndes, skal kontaktpersonen gennemgå et e-læringsforløb (samlet cirka 2,5 timers varighed), som giver en første introduktion til opgaverne. Denne undervisning foregår hjemme ved egen computer, og kontaktpersonen får løn for den tid, der bruges til dette.

CFD Odense rådgivning og vejledning forventer, at ansøgeren:

  • taler tydeligt og klart dansk
  • er god til at beskrive omgivelserne – eller har lyst til at lære det
  • er ansvarsbevidst og pålidelig
  • er tålmodig og venlig
  • kan hjælpe med betjening af iPhone.

Mere information og ansøgning

Interesserede kan læse mere om døvblindhed og kontaktpersonordningen her. Desuden kan man se, hvad andre kontaktpersoner fortæller om deres arbejde i disse korte film.

Som kontaktperson ansættes vedkommende i Kolding Kommune. Det forventes, at kontaktpersonen deltager i undervisning og supervision hos CFD Odense rådgivning og vejledning i Fredericia.

Har man spørgsmål til stillingen, er man velkommen til at kontakte døvblindekonsulent Karin Moreau Andersen på kma@cfd.dk.

Ansøgning og CV sendes til kma@cfd.dk snarest muligt. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, så virksomheden afholder samtaler løbende.

Hører man ikke fra CFD Odense rådgivning og vejledning senest den 4. december 2026, er stillingen besat til anden side.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 3.12.2026
Clock Icon
Arbejdstid Deltid (4 timer)
Calendar Icon
Virksomhedens navn CFD Odense rådgivning og vejledning
Location Icon
Adresse Oplyses senere 1, 6000, Kolding
Calendar Icon
Kontaktperson Karin Moreau Andersen
Email Icon
Email kma@cfd.dk
phone Icon
Telefon 44391200
Se stillingsopslag