Den nye konferencevært vil blive en vigtig del af et af landets bedste konferenceteams. Blandt opgaverne er klargøring af de lyse og venlige mødelokaler, så de er klar til dagens forventningsfulde konferencegæster.
Dagen igennem vil konferenceværten være gæsternes vært. Personen skal sørge for, at Hotel Koldingfjord indfrier gæsternes forventninger til faciliteter, udstyr og forplejning.
Om dig- Det er en fordel, hvis kandidaten har erfaring fra et lignende job, eller har en tjenerbaggrund fra et konferencehotel.
- Kandidaten skal have sans for detaljen og arbejde struktureret med lyst til at levere service ud over det sædvanlige.
- Den rette person har et øje på hver finger og yder en personlig og imødekommende service.
- Et spændende job på et af Danmarks bedste konferencehoteller.
- Gode kollegaer, der er indstillet på at hjælpe hinanden på tværs af organisationen.
- Ordnede forhold.
- Lønpakken indeholder pension og diverse tillæg. Lønnen vil modsvare kandidatens kompetencer.
Stillingen er på 37 timer. Aften- og weekendarbejde skal påregnes, herunder weekendvagter hver anden weekend.
Der kan ses mere om jobbet via denne video: https://youtu.be/69xva-HSQJk
Kontakt og ansøgningFor yderligere oplysninger om stillingen kan Banquetchef Lars Engstrøm Jensen kontaktes på mail: lej@koldingfjord.dk.
Hotel Koldingfjord A/S afholder samtaler løbende. Interesserede kandidater opfordres derfor til at sende deres ansøgning hurtigst muligt.
Der kan læses mere om Hotel Koldingfjord her.