IT-elev til Energnist A/S Forbrændingsanlæg i Kolding

Brænder du for IT? Energnist i Kolding søger en IT-elev til et spændende team med fokus på digital transformation og daglig support. Grib chancen for at udvikle dig!

IT-elev til Energnist A/S Forbrændingsanlæg i Kolding

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

En spændende mulighed byder sig nu for at bygge en IT-karriere i en virksomhed med højt tempo og mange udviklingsmuligheder.

Energnist A/S

Energnist A/S er på en spændende vækstrejse og er i gang med en omfattende digital transformation og integration. Derfor søger Energnist en nysgerrig, lærevillig og ambitiøs IT-elev, som ønsker mere af en arbejdsdag end blot traditionel support.

Hos Energnist bliver IT-eleven en vigtig del af et moderne IT-team, hvor der gives mulighed for at arbejde med både daglig support, IT-drift, infrastruktur og projekter. IT-eleven kommer til at lære nyt, tage ansvar og udvikle sine kompetencer i takt med, at virksomheden vokser.

Ambitionerne er store, og tempoet er højt, og derfor kigger Energnist efter en elev-profil med teknisk mod og indsigt. Den rette kandidat får en fantastisk mulighed for at udvikle sig i såvel faglig som projektmæssig forstand.

IT-eleven vil få direkte reference til Energnists IT-chef og vil indgå i et stærkt samarbejde med både interne og eksterne leverandører. Arbejdsstedet er Energnist i Kolding. Energnist har forbrændingsanlæg i såvel Esbjerg som i Kolding og administration placeret i Ikast, så nogen rejseaktivitet må forventes til Energnists øvrige lokationer i Jylland.

Rollen

IT-eleven bliver en central del af IT-supporten og det naturlige bindeled i supportsager for virksomhedens cirka 60 ansatte fordelt på tre lokationer i Jylland. IT-eleven vil opleve en hverdag med stor variation, hvor nogle dage handler om at hjælpe kolleger med deres IT-udfordringer, mens andre dage bruges på at implementere nye løsninger, koordinere projekter eller optimere virksomhedens processer.

Primære ansvarsområder

  • Daglig professionel IT-support til kolleger i samarbejde med IT-chefen.
  • Støtte On- og Off-boarding processer og sikre korrekt oprettelse af brugere og adgangsrettigheder.
  • Klargøring og udlevering af IT-udstyr til medarbejdere.
  • Ansvar for hardware & Asset Management - laptops, telefoner og andet udstyr.
  • Medvirken til udbygning, drift og vedligeholdelse af netværk, mødelokaler og kontorarbejdspladser på alle Energnists lokationer.
  • Understøttelse af infrastruktur-, integrations-, governance- og sikkerhedsprojekter – herunder: årshjul, AD-hygiejne, printoptimering, Inventory-vedligehold, brugerintegration, sikkerheds- og AV-projekter.

Om IT-eleven

IT-eleven trives med ansvar, elsker at lære nyt og motiveres af at gøre en forskel for brugerne. Som person er IT-eleven imødekommende, smilende og serviceorienteret. IT-eleven arbejder selvstændigt, systematisk og struktureret og overholder deadlines. IT-eleven kan samarbejde med alle og trives med en travl hverdag, der i perioder er hektisk.

Yderligere kvalifikationer

  • Skal være påbegyndt eller påtænke at begynde uddannelse som IT-medarbejder, eller have en anden relevant IT-faglig baggrund.
  • Skal have interesse for Microsoft-produktpaletten, Cloud-infrastruktur, infrastruktur og netværk.
  • Skal være serviceminded og trives med kontakt til mange mennesker.
  • Skal arbejde struktureret og kunne prioritere og eksekvere i en travl hverdag.
  • Skal være selvstændig, fagligt stærk og initiativrig, samt tage ansvar og følge opgaver til dørs.
  • Skal have tydelige kommunikationsevner, skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk.
  • Skal have kørekort.

Det er en fordel, hvis man har erfaring med infrastruktur, governance og IT-sikkerhed på koncernniveau, men det er ikke vigtigt, at man kan det hele fra dag ét. Det allervigtigste er, at IT-eleven er nysgerrig og har lysten til at lære.

Har man spørgsmål til stillingen, er man velkommen til at kontakte IT-chef Frank Bjerrum Pedersen på mobil: 20 80 43 63 eller på mail: fbpe@energnist.dk for yderligere information.

Læs mere

Interesserede kan læse mere om Energnist A/S, og hvad det vil sige at arbejde hos Energnist på www.energnist.dk.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn efter gældende overenskomst.

Ansøgning

Ansættelsessamtaler afholdes løbende, så ansøgning og CV bør sendes hurtigst muligt.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Energnist
Location Icon
Adresse Bronzevej 6, 6000, Kolding
Calendar Icon
Kontaktperson Frank Bjerrum Pedersen
Email Icon
Email fbpe@energnist.dk
phone Icon
Telefon 20 80 43 63

Du finder virksomheden her

Bronzevej 6, 6000, Kolding

Se større kort