Har du lyst og evner til at tage ansvaret for vedligeholdelsen af Gram Slotspark og de øvrige grønne områder og pladser omkring Gram Slot, samt føre tilsyn med vores mange nyplantede frugt- og nøddetræer, så har vi måske stillingen til dig.
Vi passer parken sammen med vores fantastiske “Green team” gruppe, som er dejlige og dygtige mennesker, hvoraf flere arbejder på nedsat tid af forskellige årsager.
Det er derfor vigtigt, at du både har et grønt hjerte, men også et hjerte der banker for at få mennesker til at gro og trives.
Er du interesseret, kan du sende Svend Brodersen en sms på tlf. 40 11 19 10 eller en mail på svb@gramslot.dk.