Kolding Kommune søger timelønnede giftefogeder til Christiansfeld ca. 40 timer pr. måned.
Kolding Kommunes mangeårige giftefoged har valgt at trække sig tilbage. Kolding Kommune søger derfor 2 engagerede og stabile giftefogeder til at forestå vielser i Christiansfeld.
Som giftefoged bliver du bemyndiget af borgmesteren til at foretage borgerlige vielser. Du bliver en af i alt to giftefogeder i Christiansfeld, som skal supplere hinanden.
I 2025 blev der gennemført over 700 vielser i Søstrehuset. Vielserne foregår på alle hverdage og på lørdage. Vielser i Kolding Kommune administreres af Vielsesteamet, som er en del af Borgerservice, som ligger på Nytorv i Kolding. Vielsesteamet sørger for alt det administrative arbejde.
Dine opgaver som giftefoged:
- Bidrage til at gøre vielsen til en uforglemmelig og festlig oplevelse for brudeparret.
- Samarbejde med Vielsesteamet omkring planlægningen af de enkelte vielser.
- Hente og bringe vielsespapirer til og fra Nytorv i Kolding.
- Forestå vielsesceremonien på dansk, tysk eller engelsk.
Krav og Kvalifikationer:
Du skal kunne stå til rådighed for vielser 2-3 hverdage i ugen typisk i tidsrummet kl. 10.30-13.30 og ca. hver anden lørdag.
Du vil kende dine vielser 2-3 måneder frem i tiden og vil skulle have en Outlook kalender, hvor du registrerer de tider, hvor du kan bookes også 2-3 måneder frem i tiden.
- Du skal være præsentabel, venlig, imødekommende og på samme tid udvise myndighed.
- Du skal kunne tale og læse dansk, engelsk og tysk på et rimeligt niveau, så du kan oplæse vielsesritualet på de tre sprog.
- Du skal kunne anvende Outlook mail og kalender.
- Du skal kunne transportere dig selv mellem Kolding og Christiansfeld.
Løn: Du vil blive ansat på en individuel kontrakt.
Der aflønnes med det, der svarer til en timeløn for en HK medarbejder i løntrin 22 ved hverdagsvielser og løntrin 38 +50 % for lørdagsvielser. Der aflønnes efter antallet af vielser. Der gives kørselsgodtgørelse efter statens takster for kørsel i tjenesten.
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til: Afdelingsleder Søren Nøhr Andresen, tlf. 21138506 eller faglig koordinator Mette Juel Klausen tlf. 20184155.
Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".
Ansøgningen skal vedlægges relevante uddannelsesbeviser.
Ansøgningsfrist: 7. oktober 2026.
Der planlægges jobsamtaler torsdag den 22. oktober i Kolding.
Opstart: snarest efter 1. januar 2027.