Skip to main content
11. august 2023

Børne- og Ungeafdelingen på Kolding Sygehus søger engageret sygeplejerske med hjertet på rette sted

Som sygeplejerske vil du indgå i et team med ca. 50 ansatte i plejen. Afdelingen består af Børne-ungeafdelingens senge og et akut modtageafsnit.

ANNONCØRBETALT INDHOLD

Er du interesseret i at arbejde med børn, unge og deres familier i en afdeling med et tværfagligt miljø og passionerede kolleger, hvor vi modtager størstedelen af børn/unge akut. Så er Kolding Sygehus’ afdelingen arbejdspladsen for dig.

Som sygeplejerske vil du indgå i et team med ca. 50 ansatte i plejen. Afdelingen består af Børne-ungeafdelingens senge og et akut modtageafsnit. Der er i alt plads til 30 børn og unge i alderen 0-18 år. Personalegruppen er tværfaglig og består af læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, skolelærer, klovne, socialrådgiver, psykologer og lægesekretærer.

De søger en sygeplejerske, der:

– Har kompetencer og brænder for den pædiatriske sygepleje

– Har mod og evner til at arbejde med komplekse problemstillinger

– Trives med at arbejde med den akutte sygepleje i modtagesituationen

– Er god til at prioritere og trives i en omskiftelig hverdag

– Udviser stort fagligt engagement og er ansvarsbevidst

– Vægter en sygepleje med omsorg og kvalitet

– Kan være tovholder af forældresamarbejde, der bygger på medinddragelse,
tillid og åbenhed

– Kan udvise nærvær og tør gå i dybden i samtalerne med børn og forældre

– Er handlekraftig og gerne vil indgå i det sociale og faglige fællesskab

De tilbyder:

– Et arbejde i et dynamisk og tværfagligt miljø, hvor vi bestræber os på altid at levere den bedst mulige sygepleje til hver enkelt patient og familie, vi modtager

– Et stærkt socialt og fagligt fællesskab, hvor vi vægter højt at hjælpe hinanden, så patienterne og deres familie får den bedst mulige oplevelse

– En innovativ arbejdsplads i konstant udvikling, som du har mulighed for at påvirke

– Spændende og afvekslende arbejdsopgaver

– Mulighed for fordybelse, faglig sparring og udvikling i dit speciale fx astma eller diabetes

– Mulighed for at blive en del af et team, hvor der hver dag arbejdes for at levere den bedste sygepleje, og hvor patienten altid kommer først

Løn- og ansættelsesvilkår

1 fast stilling fra 1/11-23
Tjenestetid 148 t/ 4 uger i blandende vagter. Arbejde hver 3. weekend, med mindre man ønsker hver 2. weekend

1 vikariater fra 1/11-23 til 1/11-24
Tjenestetid 148 t/ 4 uger i blandende vagter. Arbejde hver 3. weekend, med mindre man ønsker hver 2. weekend

Færre timer er en mulighed

Løn- og ansættelsesforhold efter overenskomst mellem Region Syddanmark og Dansk Sygeplejeråd. Lønnen fastsættes med udgangspunkt i ny løn. I forbindelse med ansættelse vil der blive indhentet børneattest. Derudover gøres der opmærksom på, at der ikke må ryges i arbejdstiden.

Medbring din sidste lønseddel til samtalen

Det praktiske

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 31. august 2023

Samtaler vil blive afholdt d. 8.september 2023

Om Sygehus Lillebælt

Læs evt. mere om Kolding Sygehus og om Børne- og Ungeafdelingen på Sygehus Lillebælts hjemmeside.

Afdelingssygeplejerske Charlotte Eriksen
Tlf.: 76 36 33 65

Søg stillingen her.

Sygehusvej 24
6000 Kolding

FIND SYGEHUS LILLEBÆLT PÅ FACEBOOK