Bliv AI Lead i Softværket

Sæt dit præg på fremtidens digitale løsninger! Softværket søger en visionær AI Lead til at forme brugen af AI i forsyningsbranchen.

Bliv AI Lead i Softværket

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Vil du være med til at sætte retningen for, hvordan AI bruges til at udvikle digitale løsninger til forsyningsbranchen?

Som AI Lead får du ansvaret for at opbygge og drive Softværkets Agentic udviklingsmiljø og sikre, at AI bliver en integreret del af udviklingsprocessen fra analyse og design til udvikling, test og drift.

Du bliver det faglige fyrtårn for AI i Softværkets udviklingsafdeling og arbejder tæt med udviklere, DevOps og ledelse om at skabe løsninger, der giver reel værdi for Softværkets kunder.

Med reference til Teknologi- og udviklingschefen sikrer du, at hvert team får succes med AI i praksis gennem sparring, træning og konkrete use-cases. Du følger løbende op på effekten af AI-initiativerne og sikrer, at nye muligheder bliver omsat til målbar værdi.

Dine vigtigste opgaver

Du bliver den samlende drivkraft for Softværkets arbejde med AI og agent-baseret udvikling på tværs af Softværkets løsninger til forsyningsbranchen. Rollen kræver stærke tekniske kompetencer og faglig tyngde inden for udvikling, samarbejde og evnen til at skabe følgeskab. Dertil kommer evnen til at omsætte nye AI-muligheder til konkrete udviklingsstandarder og forretningsværdi.

  • Drive og videreudvikle Softværkets AI- og agentstrategi på tværs af teknologier og teams
  • Definere og vedligeholde tekniske standarder for AI-agenter, skills, prompts, markdown filer, integrationsmønstre og governance
  • Understøtte en ensartet og skalerbar anvendelse af AI på tværs af teams og teknologier
  • Rådgive om AI-modeller, værktøjer, agentarkitekturer, sikkerhed og omkostninger
  • Understøtte videndeling, træning og adoption på tværs af teams
  • Sikre målbar værdi og løbende optimering af AI-initiativer

Softværket forestiller sig, at du har

  • Erfaring med softwareudvikling og cloud-platforme og moderne udviklingsmiljøer
  • Praktisk erfaring med AI, LLM'er og AI-agenter og agent-baserede udviklingsværktøjer
  • Erfaring med eller interesse for AI platform engineering herunder context management, MCP (Model Context Protocol), permissions, observability, governance og sikker anvendelse af AI
  • Forståelse for skalering, drift og økonomistyring af AI-løsninger
  • Indsigt i AI FinOps, herunder styring af modelomkostninger, tokenforbrug, licenser, ROI og løbende optimering af AI-investeringer
  • Trives i en rolle med stor indflydelse – uden formel linjeledelse

Softværket tilbyder

Softværket tilbyder en central rolle med stor indflydelse i en innovativ virksomhed, der udvikler markedets førende IT-løsninger til forsyningsbranchen. Du får dygtige kolleger, fleksible arbejdsforhold, pension, sundhedsforsikring, kantineordning og mulighed for hjemmearbejde.

Arbejdssted: Kolding

Interesseret?

Stillingen ønskes besat snarest muligt, hvorfor Softværket løbende indkalder kandidater til samtale.

Send din ansøgning med CV pr. mail til HR-chef Majbritt Lorenzen på hr@softvaerket.dk under mærket ”AI Lead”. Vil du høre mere om stillingen, kan Teknologi- og udviklingschef Lars Lynggaard kontaktes på telefon 7632 1250.

Ansøgningen kan fremsendes sikkert via Softværkets hjemmeside. Emnefeltet skal da være udfyldt med "hr@softvaerket.dk".

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Softværket
Location Icon
Adresse Merkurvej 7, 6000, Kolding
Calendar Icon
Kontaktperson Majbritt Lorenzen
Email Icon
Email hr@softvaerket.dk
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Merkurvej 7, 6000, Kolding

Se større kort