Skip to main content
29. november 2022

Indstil dine favoritter til Fritid og Idræt Award inden 5. december

Har du en favorit til en eller flere af priserne til Fritid og Idræt Award, så kan du være med til at bestemme, hvem der skal have dem.

Af: Isabella Ravn | Foto:

Fritid og Idræt Award er en hyldest til både frivilligheden og præstationerne på fritids- og idrætsområdet i Kolding. 

Har du en favorit til en eller flere af priserne, så kan du være med til at bestemme, hvem der skal have dem.

Send din indstilling med en begrundelse lige her. Du skal indsende dine favoritter senest den 5. december 2022. Vedhæft gerne et billede, der kan anvendes i pressesammenhæng.

Der trækkes lod om 2 gavekort på 500 kr. til City Kolding blandt alle dem, der indstiller kandidater.

Fritid og Idræt Award afvikles som et stort prisshow på:

– Kolding Teater tirsdag den 14. marts 2023 kl. 18.30.

Kom og vær med til at hylde de frivillige og mestrene fra det forgangne år, og se hvem der modtager priserne på fritids- og idrætsområdet og oplev god underholding.

Fritid og Idræt Award er åbent for alle, og det er gratis at deltage. Billetterne fordeles efter først til mølle. Billetbestillingen starter i januar.

Følgende vil blive hædret

  • Mestre og landsholdsdebutanter
  • Ungdomslederpriser
  • Årets Forening
  • Årets Leder
  • Årets Publikumspris
  • Easyfood Årets Talent
  • Årets Talentudvikler
  • Slotssøbadets Årets Idrætsnavn