Skip to main content
5. juni 2024

Har du prøvet effekten af Elkærholms nye aroniakapsler?

Elkærholm lancerer nu deres populære kosttilskud i kapselform for behageligt og optimalt indtag af aroniabærrets naturlige kvaliteter.

Af: Nete Hjort Ploug | Foto: Elkærholm

Hos plantagen Elkærholm er de eksperter i aroniabær og dets gavnlige effekt på kroppen. Det sorte aroniabær er rig på kostfibre og indeholder en stor mængde anthocyanin, der er det antioxidante stof, der gør bærret helt unikt og yderst gavnligt for kroppen. Stoffet beskytter nemlig kroppens celler mod frie radikaler. Indtil nu har de produceret aroniasaft som kosttilskud, men kan nu løfte sløret for deres nye produkt: aroniakapsler.

Oplev forskellen med aroniakapsler

Elkærholm har fulgt den internationale forskning om aronia i næsten 25 år, og har på denne baggrund skabt deres produkt. Kapslerne har været under vejs i flere år og er blevet til med kyndig hjælp og ekspertise fra lægevidenskabelige fagfolk.  

Fordelene ved at indtage kosttilskuddet i kapselform er, at kapslernes indhold er helt rent. De indeholder udelukkende aroniabær, der er blevet tørret ved under 40°C, hvilket gør, at alle aktive stoffer er bevaret i pulveret.  

Derudover skaber selve kapslen en barriere mellem produktet og mavens syre, så tilskuddet optages optimalt og direkte i tyndtarmen. Aroniabærret har et højt indhold tannin, der smager bittert. Hvis du ikke er til denne smag, så er kapselformen også et rigtig godt valg for dig.  

Elkærholms aroniakapsler kan købes via deres hjemmeside og i deres hyggelige gårdbutikker på Elkærholm og Ingersholm, der også byder på mange andre spændende produkter.