Skip to main content
15. april 2026

Grøn kommer til Kolding – og Pingvin rykker ind i butikker og på koncertpladsen

Når Grøn til sommer gæster Kolding , bliver det med Toms Gruppen som ny, treårig partner. Samtidig får lokale forbrugere mulighed for at blive en del af koncertoplevelsen allerede i dagligvarebutikkerne.

Af: Toms Group A/S | Foto: Toms Group A/S
PRESSEMEDDELELSE

Som en del af samarbejdet rulles en landsdækkende kampagne ud, hvor man kan vinde billetter til Grøn. Også i butikker i og omkring Kolding vil forbrugerne møde særlige Pingvin-displays og konkurrencer.

Vi vil gerne være til stede i de øjeblikke, hvor mennesker samles om noget positivt. Grøn er en stærk platform, fordi den kombinerer musik, fællesskab og et meningsfuldt formål, siger Carina Gyring Gravesen, Nordic Trade Manager i Toms Gruppen.

På selve koncertpladsen i Kolding vil Pingvin også være en del af oplevelsen. Festivalgæster kan blandt andet smage nye Pingvin-varianter, deltage i aktiviteter og få midlertidige Pingvin-tatoveringer.

Mere end eksponering

Ifølge Muskelsvindfonden er ambitionen at indgå partnerskaber, der både styrker publikumsoplevelsen og bidrager til fondens arbejde.

Vi er optagede af at indgå partnerskaber, der både løfter oplevelsen for publikum og bidrager til det formål, Grøn er sat i verden for. Toms Gruppen kommer med stærke brands og en kreativ tilgang, som vi glæder os til at folde ud sammen, siger Mikkel Braae-Andersen, partnerskabschef i Muskelsvindfonden.

Billetsalget til årets Grøn-koncerter er åbent, og fra uge 18 ruller en landsdækkende kampagne ud i detailhandlen med mulighed for at vinde billetter.