Bæredygtighed under træet
Netop den barriere ser ud til at have mødt en løsning. Salget af gavekort til genbrug hos Børneloppen er steget med over 25 procent årligt de seneste tre år, og man forventer, at det også vil fortsætte i julen 2025.Vi kan se, at der er en voksende interesse for at købe gavekort til vores butikker. Vi har fulgt det de seneste tre år, og hvert år stiger salget. Sidste år helt op til 27 procent sammenlignet med året inden, og det ser ud til at stige igen i år. Det er vores indryk, at det især er forældre til helt små børn og nyfødte, som ønsker sig og får gavekort, siger Johanna Kiel, der er indehaver af og en af idékvinderne bag Børneloppen. Genbrugsgaver kommer jo ikke med et byttemærke. Det gør et gavekort til genbrug sådan set heller ikke, men det kommer med en mulighed for at tænke bæredygtighed ind under juletræet, samtidig med at man ikke sidder med risikoen for at ramme helt ved siden af. På den måde løser det lidt problemet med det manglende byttemærke, uddyber Johanna Kiel.
