I forbindelse med udvidelsen af E45/E20 Sønderjyske Motorvej ved Kolding skal der udføres arbejde på frakørsel 64 Kolding V i sydgående retning.
Arbejdet foregår hen over en enkelt nat, hvor trafikanterne må benytte sig af andre frakørsler.
Trafikale konsekvenser
Frakørsel 64 Kolding V er spærret i sydgående retning mod Kolding og Esbjerg fra mandag den 1. juni klokken 22.00 til tirsdag den 2. juni klokken 05.00.
Trafikanter, der skal af mod Kolding eller mod Esbjerg ad E20, må i perioden benytte en omkørsel via enten frakørsel 65a Kolding S eller frakørsel 63 Bramdrupdam. Der vil være skiltet med omkørselsruter i området.
Vejdirektoratet beklager de gener, arbejdet medfører.
Læs mere om Udbygning af Sønderjyske Motorvej ved Kolding E45/E20 | Vejdirektoratet
