Skip to main content
3. januar 2023

Formodet gerningsmand til drab i Kolding anholdt

Sydøstjyllands Politi har netop anholdt en 35-årig mand fra Koldingområdet som formodet gerningsmand til det drab på en 26-årig mand.

Af: Isabella Ravn | Foto:

Sydøstjyllands Politi har den 1. januar kl. ca. 18.50 anholdt en 35-årig mand fra Koldingområdet som formodet gerningsmand til det drab på en 26-årig mand, ligeledes fra Kolding, som fandt sted i tidligt om morgenen i Kolding midtby.

Dagens intensive efterforskning førte til anholdelsen. ’Vi er meget tilfredse med hurtigt at have kunnet identificere den formodede gerningsmand, og med, at vi også har fundet frem til ham, så han kunne anholdes’ siger Politiinspektør Carit Andersen, leder af Efterforskningscentret i Sydøstjyllands Politi.

Den anholdte forventes fremstillet i grundlovsforhør mandag den 2. januar 2023 ved retten i Kolding. Anklagemyndigheden vil i den forbindelse formentligt anmode om, at grundlovsforhøret holdes for lukkede døre og på den baggrund har Sydøstjyllands Politi i dag ikke flere oplysninger til offentligheden i sagen.

Tidspunktet for grundlovsforhøret er ikke fastlagt på nuværende tidspunkt.