Skip to main content
7. juli 2023

Ferieaktivitet for børnene: køb en sommerbillet til City Kolding

Ferietiden bliver lidt sjovere med en sommerbillet til City Kolding, hvor børn kan tage på tur rundt i byen efter gaver og gode oplevelser.

Af: Isabella Ravn | Foto:

Ferietiden bliver lidt sjovere med en sommerbillet til City Kolding, hvor børn kan tage på tur rundt i byen efter gaver og gode oplevelser.

Hvad med at bruge ferien på at gå på opdagelse i jeres egen by? Hos City Kolding inviterer de børn og deres familier til at besøge udvalgte butikker og attraktioner med årets sommerbillet.

Med en sommerbillet i hånden får børn adgang til små gaver og lækre sager rundt omkring i byen. De kan bl.a. komme forbi Buddy og få et legetøj, til den søde tand er der is hos Okkels, og de vandglade bliver henrykte over entrébilletten til Slotssøbadet.

Billetten koster 65 kroner, men den samlede værdi svarer til 169 kroner. Skynd dig at få fingrene i en billet hos enten Buddy Legetøj på Østergade 19 eller Okkels Is på Klostergade 2. De kan købes indtil den 13. august, eller indtil der er udsolgt.

Sommerbilletten kan benyttes i perioden fra den 1. juli til den 13. august. Læs mere her.