Denne nye station repræsenterer en afgørende investering i fremtidens præhospitale indsats i Kolding og omegn. Vi har prioriteret at skabe et funktionelt og moderne arbejdsmiljø for vores ca. 80 medarbejdere, da det er fundamentet for at kunne levere en effektiv og patientcentreret præhospital indsats i Region Syddanmark, udtaler Lotte Lodberg, Falcks ambulancedirektør i Region Syddanmark.Den nye ambulancestation i Kolding omfatter et beredskab bestående af:
- 5 ambulanceberedskaber
- 5 liggende sygetransporter
- 1 akutlægebil, bemandet af regionens læge og Falcks lægebilsassistent
- 1 PHV (præhospital visitationsenhed), som er en unik enhed i Danmark, leveret af Falck og bemandet med en paramediciner. PHV'en foretager visitation i hjemmet for at undgå unødvendige hospitalsindlæggelser.
