Skyldig i grov vold mod tjenestemand
Retten i Kolding fandt den tiltalte skyldig i vold mod tjenestemand i offentlig tjeneste efter straffelovens § 119 b, stk. 1, samt grov vold efter § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1. Retten i Kolding lagde vægt på voldens grovhed og det forhold, at angrebet blev begået mod en politibetjent, der var på arbejde. Derudover blev den tiltalte dømt for overtrædelse af knivloven for ulovlig besiddelse af kniven, som blev anvendt ved overfaldet, samt for hærværk. I sidstnævnte forhold fandt retten det bevist, at den tiltalte den 30. august 2025 punkterede et forhjul på en patruljevogn i Kolding ved brug af en springkniv. Karen Mørch, anklagerfuldmægtig fra anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi, siger:Knivstik er i sig selv alvorligt. Når ofret er en polititjenestemand, som blot passer sit arbejde, ser man selvfølgelig med mere alvorlige øjne på det. Derfor er jeg også tilfreds med, at retten har idømt en ubetinget fængselsstraf og udvisning, lyder det fra Karen Mørch.Den 22-årige dømte blev ligeledes kendt skyldig i en række overtrædelser af færdselsloven. Han ankede dommen til frifindelse. Den dømte blev fængslet efter dom.
