04. maj 2026

|

Pressemeddelelse

Få fingrene i unikke hotelmøbler fra Milling Hotel Saxildhus

Milling Hotels åbner pop-up-lagersalg med møbler og interiør fra kædens hoteller, herunder også Milling Hotel Saxildhus i Kolding.

Få fingrene i unikke hotelmøbler fra Milling Hotel Saxildhus
Af: Milling Hotels | Foto: Milling Hotels

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Over fire dage kan gæster købe alt fra hotelstole og lamper til køkkenservice, minibarer og tekstiler, som tidligere har været en del af hotellerne.
Vi har gennem årene samlet mange ting, som har været en del af vores hoteller, og som stadig har masser af liv i sig. Vi har haft dem i brug længe, og nu giver vi dem videre, så andre kan få glæde af dem derhjemme, siger Caroline Milling, chef for marketing og medejer af Milling Hotels.
Møbler med historie
Møblerne er blevet udskiftet i forbindelse med opdateringer af hotellerne, men er fortsat i god stand og bærer præg af brug og historie. Det gælder også inventar fra Milling Hotel Saxildhus, som nu får nyt liv hos nye ejere.
Det er ting med sjæl, og det er netop det, mange efterspørger. Vi oplever stor interesse for møbler med historie, som ikke bare ligner alt andet. Samtidig er det en mere bæredygtig måde at tænke indretning på, at møbler får nyt liv i stedet for at blive kasseret, siger Caroline Milling.
Lagersalget foregår i Havnegade i Odense og er åbent for alle. Alle varer sælges efter først til mølle-princippet, og der er ikke mulighed for forhåndsreservation. Der er mulighed for at betale med MobilePay eller kontanter.
Fakta om lagersalget
Adresse: Havnegade 37, 5000 Odense C Tidspunkter: Torsdag d. 28. maj kl. 13 til 17 Fredag d. 29. maj kl. 13 til 17 Lørdag d. 30. maj kl. 10 til 15 Søndag d. 31. maj kl. 10 til 15 Link til begivenhed.

Galleri

Event Information