Siden 2023 har syv museer og historiske steder, fire vidensinstitutioner og tre turismeorganisationer samarbejdet om at gentænke formidlingen af 2. verdenskrig – ikke som enkeltstående museumsbesøg, men som en fortælling, der kan opleves i flere kapitler og på flere steder.
Fra “et sted” til “en fortælling på tværs”
Projektets kerneidé er enkel: Gæster bevæger sig allerede på tværs af byer, platforme og oplevelser. Derfor skal historien også kunne gøre det. Hope & Despair binder steder sammen gennem en fælles fortælling og en fælles oplevelseslogik, hvor hvert stop giver en brik til helheden – og hvor besøget ikke slutter ved udgangen, men peger videre. Lokalt betyder det, at fortællinger fra Staldgården i Kolding og MARK ved Billund ikke står alene, men indgår i et rutenetværk, der kobler danske og tyske nedslag til én sammenhængende rejse.
Nye formater giver mindre “udstilling”
Projektet har udviklet en række konkrete formater, der kan bruges både i turisme og undervisning – og som er designet til at gøre en tung historie mere tilgængelig og mere relevant:
- En fælles oplevelsesrute på tværs af Danmark og Tyskland
- Bogen “I Was Here”, som bindes til stederne og gør oplevelsen samlet på tværs af stop
- Podcast og vandreudstillinger, der kan opleves uafhængigt af geografi – men stadig peger ind i ruten
- Undervisningsforløb, hvor elever og besøgende aktivt arbejder med refleksion, valg og konsekvenser
Det er en form for turisme, hvor gæsten ikke kun “ser noget”, men inviteres til at forstå, sammenligne og koble tråde mellem steder. Og hvor ruten ikke kun handler om at komme frem – men om at følge en fortælling.
Hos Destination Trekantområdet handler værdien især om det tværgående greb: at skabe produkter og ruter, der er stærkere samlet end hver for sig, og som giver et fælles sprog mellem aktører.
Projektkoordinator hos Destination Trekantområdet Maibrit Thomsen siger: Gæsterne bevæger sig på tværs af steder, platforme og organisationer uden at skelne til grænser. Gæsten køber ind på en samlet oplevelse. Derfor har et projekt som Hope & Despair stor værdi, fordi det giver os redskaber, relationer og et fælles sprog til at udvikle nye ruter og oplevelser sammen.
Milepælen markerer, at udviklingsarbejdet ikke længere er teori og pilot: formaterne er udviklet og taget i brug. Og i en tid, hvor Europas historie igen diskuteres bredt, bliver spørgsmålet om, hvordan man formidler krig, grænser og konsekvenser, mere end en enkeltstående opgave for et museum – det bliver også en turisme- og dannelsesopgave, som forhåbentlig kan skabe samtaler og refleksioner i mange generationer fremover.
