13. oktober 2026

|

Pressemeddelelse

Derfor elsker du LEGO

En ny bog sætter ord på, hvorfor LEGO kan tiltrække og fastholde så mange mennesker over hele verden, ved at beskrive den leg og kreativitet, som foregår i os. Designforsker Jess Uhre Rahbek har brugt tre år på at forstå præcis det, og nu udkommer hans bog "This Is Why You Love LEGO" på det amerikanske universitetsforlag MIT Press.

Derfor elsker du LEGO
Af: Designskolen Kolding | Foto: Oliver Båge

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

This Is Why You Love LEGO er titlen på en ny bog, der giver et sjældent indblik i, hvad der gør LEGO til verdens måske mest elskede legetøj. Bogen bygger på tre års forskning i designteamet i LEGO House og forbinder analyse med en nærværende fortælling, der kan læses af alle.

Uanset hvor i verden jeg har fortalt om projektet, er der sket det samme: i det øjeblik jeg sagde LEGO, begyndte folk at fortælle om deres egen barndom eller om det, de sidst havde bygget. Den kærlighed er der sjældent sat ord på med udgangspunkt i forskning, og det er dét, jeg har forsøg. Derfor har jeg skrevet bogen til dem, der bygger, og ikke til mine kolleger siger forfatteren, adjunkt Jess Uhre Rahbek fra Designskolen Kolding

Jess Uhre Rahbek fortæller i bogen om sin forskning gennem drengen Theodor, der bygger et rumpiratskib. Gennem ham kommer bogen hele vejen rundt om LEGO-legen, fra byggeriet efter manual til den frie bygning, hvor man knap nok ved, hvad man vil, og hvor idéen både driver og skifter retning undervejs. Undervejs behandler bogen legetøjets danske rødder i tilliden til barnets egen dømmekraft, den legende spænding mellem åbenhed og retning, og hvad rørene inde i klodsen betyder for det, man kan bygge.

Det er den første bog om legetøjet, der går tæt på selve dynamikken mellem klodserne og den legeoplevelse, de skaber. Den henvender sig til de mange millioner voksne LEGO-fans verden over, til folk, der arbejder professionelt med leg, og til den voksende gruppe af voksne, der køber legetøj til sig selv.

Selv den største LEGO-fan vil gå fra bogen med en dybere forståelse af sin egen kærlighed til klodserne.

Læs mere om bogen og tankerne bag i det nyeste nummer af nyhedsbrevet fra Designskolen Kolding.

Om bogen:

This Is Why You Love LEGO af Jess Uhre Rahbek udkommer 13. oktober 2026 på MIT Press. 184 sider. Engelsk udgave, kinesisk udgave følger.

Bogen bygger på ph.d.-afhandlingen "Designing for Playful Tension", gennemført 2018-2021 i samarbejde med designteamet i LEGO House og finansieret af LEGO Fonden.

Til pressen: Bogen kan rekviteres elektronisk ved kontakt til pressekontakt hos Designskolen Kolding.

Nøgleord
Teknologi & videnskabKulturLivsstil
Event Information