Vi kan mærke en større interesse for at tage på tur i det fri i det hele taget, og her er cykelferien noget, der bliver mere populært. Der er flere, der er interesserede i cykeltasker, men der er også kunder, der foretrækker at tage udgangspunkt i det, de allerede har, og spørger os til råds om gode ruter, shelters og lignende, fortæller Tuan Anh Nguyen, der er afdelingsleder i Friluftsland i Kolding.Vil man på cykeltur nær Kolding, kan man blandt andet tage etape 18 af den nationale cykelrute Østersøruten N8, eller Vandvejen fra Kolding midtby og rundt på Stenderuphalvøen. Man kan også forsøge sig med mountainbike-ruten i Hylkedalen.
Danmark er perfekt til cykelferie
Et af de bedste lande at tage på cykelferie i er faktisk Danmark, mener Kenneth Bruun Jørgensen, der er lidt af en ekspert ud i cykelferien og har tilbagelagt 75.000 kilometer på cykel på fem forskellige kontinenter.På cyklen oplever man verden på en helt anden måde, og Danmark er det perfekte land at tage på cykelferie i, her er så mange smukke naturoplevelser om sommeren. Det kræver ikke meget at tage afsted – har du en damecykel med kurv, er du faktisk godt kørende, og man skal ikke lade sig begrænse af, hvad man ikke har af udstyr. Det vigtigste er, at man kommer afsted, siger Kenneth Bruun Jørgensen.Overvejer man en cykelferie, er det en god idé at starte med at forholde sig til, hvilken type cykelferie man vil på – for det kan være mange forskellige ting, mener Kenneth Bruun Jørgensen.
Er det vigtigt for dig at nå et bestemt antal kilometer på en bestemt rute, eller skal der være plads til at snakke med en gammel fisker, du møder på en havn undervejs, eller tid til at blive længere ved en særligt smuk skovsø? Det er godt at gøre op med sig selv på forhånd, siger Kenneth Bruun Jørgensen og deler sine bedste råd til dig, der overvejer cykelferien denne sommer.
