Aftenen giver lokale virksomheder mulighed for at opleve, hvad Billig Blomst kan tilbyde erhvervskunder, og samtidig møde den medarbejder, som fremover bliver fast kontaktperson for erhvervssegmentet.
Billig Blomst Kolding har allerede en erhvervsordning, men oplever, at mulighederne ikke er kendt af alle lokale virksomheder.
Vi tror på, at lokal handel styrker hele lokalområdet. Når virksomheder i Kolding vælger at handle med hinanden, skaber det ikke bare omsætning, men også tættere relationer. Det er noget, vi alle kan få glæde af, fortæller Thor fra Billig Blomst Kolding.
Derfor inviterer havecentret lokale virksomheder til en erhvervsaften den 8. oktober. Arrangementet er gratis og åbent for alle virksomheder, uanset om man driver frisørsalon, kontor, restaurant, butik, hotel eller arbejder som anlægsgartner.
Gartner Thor bliver fast kontakt for erhvervskunderne
Til daglig bliver det gartner Thor, der bliver fast kontaktperson for erhvervskunderne i Billig Blomst Kolding. Han har været en del af teamet i knap to år og arbejder til daglig med planter og rådgivning i havecentret.
På erhvervsaftenen vil Thor tage deltagerne med rundt i forskellige dele af centret og præsentere nogle af de produkter og muligheder, som kan være relevante for erhvervskunder.
Det behøver ikke være kompliceret at få mere grønt ind på arbejdspladsen eller gøre lidt ekstra ud af de omgivelser, medarbejdere og kunder møder. Vi kan hjælpe med faglig rådgivning og vise muligheder inden for blandt andet planter, buketter, krukker og boligsortimentet, fortæller Thor.
Erhvervskunder får 8 % rabat og mulighed for at købe både små og store mængder. Derudover kan virksomheder tilmelde sig information om sæsonvarer, nyheder og relevante produkter i løbet af året.
Mange virksomheder bliver overraskede over, hvor langt pengene rækker hos os. Særligt på sæsonvarer som lyng, lavendel og kirsebærlaurbær har vi ofte nogle af markedets skarpeste priser. Med 8 % erhvervsrabat oveni kan det gøre en mærkbar forskel på budgettet, siger Thor.
Vores koncept skal være enkelt. Kunderne gør en del selv, og til gengæld kan vi holde priserne skarpe. Vi kommer ikke ud og indretter kontorer eller anlægger virksomhedens udearealer, men vi kan hjælpe med at finde de rigtige produkter og løsninger. Det skal være nemt at være
erhvervskunde hos os.
En aften for det lokale erhvervsliv
Formålet med aftenen er at vise lokale virksomheder nogle af de muligheder, de måske ikke forbinder med Billig Blomst i dag, og samtidig skabe nye relationer på tværs af det lokale erhvervsliv.
Der vil være kaffe og kage, mulighed for at stille spørgsmål og høre mere om erhvervsordningen.
Nye erhvervskunder, der oprettes i forbindelse med arrangementet, modtager desuden en velkomstgave fra Billig Blomst Kolding.
Erhvervsaften hos Billig Blomst Kolding
- Dato: 8. oktober 2026
- Tid: Kl. 17.00-18.00
- Sted: Billig Blomst Kolding, Mønten 4, 6000 Kolding
- Pris: Gratis deltagelse for alle virksomheder
