Skip to main content

Strik, lyt & hyg hos Books & Beans

Tag del i det altid hyggelige strikkefællesskab hos Books & Beans, når de afholder strikkeaften torsdag den 14. november.

Af: Nete Hjort Ploug | Foto: Books & Beans

Den populære aften i håndarbejdets og litteraturens tegn, Strik, lyt & hyg, hos Books & Beans kommer igen. Næste strikkeaften er torsdag den 14. november fra kl. 19.00-21.00.

Hyg med håndarbejde

Strik, lyt & hyg er et populært tilbagevendende event, hvor du og dit medbragte strikketøj mødes med andre håndarbejdere, mens I sammen lytter til nogle oplæsninger fra en aktuel roman. Aftenen byder på strikketid, fællesskab og dermed masser af hygge!

Du behøver ikke nødvendigvis at strikke med du kan også sagtens medbringe et andet håndarbejde som f.eks. hækling eller broderi.

Books & Beans sørger for en kop kaffe, te, en øl eller et glas vin, der medfølger billetten. Du kan købe et stykke kage samt snacks og flere drikkevarer i løbet af aftenen.

Tilkøb tapastallerken

Hvis du vil sidde og nyde en tapastallerken i caféen til 149,- inden arrangementet starter kl. 19.00, kan du booke bord ved at sende en mail til info@booksandbeans.dk,

Så tag dit strikketøj og eventuelt din veninde eller strikkeklub under armen, og nyd en hyggelig og afslappende aften.

En billet koster 125 kr. + gebyr. Du kan sikre din billet her. 

Information
Dato 14/11/2024 19:00 - 14/11/2024 21:00
Arrangør Books & Beans
Adresse A L Passagen 1
Postnummer 6000
By Kolding
Pris 125 kr. + gebyr